Väderstad Farm i Tyskland slår dørene op

Väderstad, en af verdens førende virksomheder inden for jordbearbejdning, såning og rækkesåning, afslører officielt Väderstad Farm i Tyskland. Sammen med vores Väderstad Farm i Sverige vil de være vores videnscentre, hvor vi viser vores innovationer frem og møder vores partnere og kunder.

Vores Väderstad Farm i Tyskland ligger lige uden for Helmstedt i Niedersachsen, Tyskland.

- Vi har nu to Väderstad-farme, en i Sverige og en i Tyskland. De er vigtige steder for os, både for at møde kunder, partnere og journalister og for at vise vores innovative styrke. Men også som steder, hvor vi udfører markforsøg og afprøver nye metoder og koncepter. Vi har allerede etableret partnerskaber med Landbrugskammeret, universiteter og andre organisationer for at udvikle fælles forsøg og andre igangværende projekter for at øge og dele viden, siger Nina Pettersson, chef-agronom hos Väderstad.

Väderstad Farm i Tyskland er en 50 hektar stor gård, med en 800 m2 stor maskinhal til demonstrationer og kurser. Inde i maskinhallen har vi bygget et klassisk rødt svensk landhus med hvide hjørner, der bruges som kontor, for at omfavne vores historie.

Gården vil blive brugt både til eksterne arrangementer, så som pressemødet den 11.-12. oktober 2022, men også til interne kurser og til markforsøg.

- Vi glæder os meget til at byde besøgende velkommen til vores nye tyske gård, som vil være vigtig for os fremover. Det vil være et sted, hvor vi søger at optimere brugen af både nuværende og fremtidige produkter og metoder. Et sted, hvor vi viser alle Väderstad’s måde at gøre tingene på, siger Karl-Hubertus Reher, administrerende direktør for Väderstad i Tyskland.

Susanne Dalskog

Susanne Dalskog

Vice President Communication