Krav til såbed

Krav til såbede for hurtig og ensartet fremkomst

Såbedets formål er, at forsyne såsæden med forhold, som skaber hurtig og ensartet fremspiring. Dette kræver vand, luft, varme og et sygdomsfrit miljø.

Det perfekte såbed danner basis for et højt udbytte. Såbedet fungerer som en slags planteskole for de spirende frø og skal give de rigtige forhold, så afgrøden kan fremspire optimalt.

Det ideelle såbed

De vigtigste egenskaber ved såbedet er at det:

  1. absorberer kraftig regn, hvilket giver stabilitet med skorpedannelse og erosion
  2. fungerer som en barriere mod fordampning
  3. giver kapillær vandtransport til spirende frø
  4. fungerer som opbevaring af næringsstof, vand og ilt, hvilket fremmer rodudviklingen

Det ideelle såbed skal se ud som på billedet med, fra toppen: et lag af grove aggregater, herunder organisk materiale, der beskytter mod skorpedannelse, efterfulgt af et lag af fine aggregater, der forhindrer jordfugtigheden i at fordampe og skaber god kontakt mellem frø og jord.

Vand transporteres til frøet via kapillærtransport nedenfra, hvilket kræver en god kontakt mellem frø og jord. I let jord, men også tung lerjord, er denne kapillærtransport af vand svag, og det er især vigtigt at udnytte den fugtighed, som er til stede i jorden fra start. 

Fire grundlæggende krav til såbedet

Såbede kan variere på forskellige måder, men for at udføre dets opgave, skal alle såbede forsyne frøet med disse fire grundlæggende betingelser:

  1. vand
  2. luft 
  3. varme
  4. et miljø uden sygdomme

 

1. Vand omkring frøet

Spiringen begynder med, at kornet optager vand. Det hævede korn spirer, når vandindholdet i kornet stiger fra 13-14% til 45-60%. Der kræves minimum 6% plantetilgængeligt vand omkring frøet, for at sikre en pålidelig vandforsyning og dermed fremkomst. For at sikre frøets adgang til vand, er det vigtigt at skabe god kontakt mellem frø og jord, da vandet tages fra jorden omkring frøet. Det betyder, at jordpartiklerne omkring frøet ikke bør være for grove. En god tommelfingerregel er, at mindst 50% af aggregaterne i såbedet skal være mindre end 5mm i diameter. Dette er for at sikre fremkomsten, også selvom der ikke kommer regn efter såning.

Sådybden er også meget vigtigt for vandtilgængeligheden. Den rigtige sådybde er et kompromis mellem at placere frøet i tilstrækkelig dybde, for at finde nok vand til spiring, og tilstrækkelig lav dybde, for at muliggøre en hurtig fremkomst.

En god tommelfingerregel er, at sådybden bør være ca. 10 gange frøets diameter, som illustreret på billedet. Ifølge dette princip, er ærter og bønner placeret dybere i jorden, hvor der ofte er fugt i såbedet. Raps, derimod, bør placeres i øverlig dybde, trods det er vanskeligere at garantere tilstrækkelig jordfugtighed.  Vandforsyningen bør dog aldrig kompromitteres ved at placere frøet ved for lav en dybde. I stedet bør frøet placeres hvor der er fugt.

2. Luft i løsnet jord

Planter opbevarer næringsstoffer i deres frø, frugt eller korn i form af stivelse, olier eller proteiner. Disse reservenæringsstoffer skal vare, indtil de grønne plantedele kan forsyne planten med energi via fotosyntese. Når frøet optager vand, starter det en enzymatisk proces, der nedbryder næringsreserverne. Denne proces kræver ilt, som er tilgængelig i luften omkring frøet. Derfor er det vigtigt, at jorden, der dækker frøet er løs nok til at lade luft og ilt passere igennem. Det er lige så vigtigt, at kuldioxid, som dannes under respiration, kan transporteres væk. Hvis en jord bliver vandslået ved kraftig regn efter såning, kan dette forårsage iltmangel og efterfølgende skabe problemer med spiringen.

3. Varme fremskynder fremkomsten

Jord opvarmes om foråret, hovedsageligt af solens stråler, men også indirekte af regn og luftstrømme. Temperaturen i såbedet har stor indflydelse på, hvor hurtigt frøene spirer og vækster. Hvede, byg og havre kan spire omkring 3-5°C, men foretrækker en gennemsnitstemperatur på omkring 20°C for hurtig etablering. Jordens temperatur er resultatet af et samspil mellem varmekapacitet, termisk ledningsevne og fordampning. Tør og porøs jord opvarmes lettere end fugtig og vandtæt jord. Jo højere vandindhold i jorden, jo langsommere stiger jordtemperaturen om foråret.

4. Reducer sygdomme med skiftende afgrøder

For at sikre, at frøet er så fri for sygdomme som muligt, bør man anvende en roterende udskiftning i afgrøderne. Idealet er at monocotyledoner og dicotyledoner varieres, så de forekommer skiftevis i afgrøden. En anden tommelfingerregel er at sikre, at planterester fra den tidligere afgrøde nedbrydes før såning. Dette reducerer risikoen for potentielle sygdomme og sikrer, at resterne ikke forhindrer fremkomsten af den nye afgrøde.

Ordbog:

Kuldioxid = affaldsprodukt i gasform (CO2) fra respiration fra cellerne i rødderne, der også er byggesten sammen med vand og sukker, som dannes i planten via fotosyntese. 

Dicotyledoner = planter der spirer fra frø, skaber en frøplante med to blade (cotyledoner), f.eks. oliefrø, ærter, bønner, hørfrø, sukkerroer osv. 

Enzymatisk proces = enzymer er proteiner der styrer kemiske reaktioner i cellerne ved at øge eller formindske hastigheden af processen. 

Varmekapacitet = mængden af varme/energi (kJ) det kræver at øge temperaturen af 1kg materiale med 1°C

Monokotyledoner = planter der spirer fra frø, skaber en frøplante med kun et blad (cotyledon), f.eks. græs og korn.  

Respiration = cellerespiration er den proces, hvorved næringsstoffer i cellen nedbrydes for at skabe energi - stivelse, proteiner og olier nedbrydes for at give frøet (eller kornet) energi til spiring.

Termisk ledningsevne = et materiales kapacitet til at lede varme

Læs mere om