Såbedet danner grundlaget for afgrødeetableringen. Der kan anvendes følgende teknikker til dannelse af et såbed:
- Konventionel teknik
- Muldplade pløjning + Rapid såning
- Minimal jordbearbejdning
- Øverlig bearbejdning
- Direkte såning
Den anvendte teknik afhænger af mange forskellige faktorer, f.eks. restmateriale fra høsten, det tilgængelige udstyr, jordtypen, klima, arbejdskraftbehov osv.
Pløjning opvarmer jorden og begraver planteresterne, så de ikke generer såningen. Imidlertid forstyrrer pløjningen jordstrukturen og øger iltningen af det organiske materiale. Uden pløjning bevares det organiske materiale og jordens struktur, men halmen kan forårsage problemer for såningen og overføre sygdomme.
1. Konventionel teknik - pløjning af halm, bearbejdning til sådybde med tand/diskkultivator, konventionel såning, gødningsspredning.
2. Pløjning af halm, øverlig bearbejdning, såning med Rapid hvor frø og gødning placeres samtidigt i jorden.
3. Minimal jordbearbejdning – jordbearbejdning ved hjælp af kultivator, såning med Rapid hvor frø og gødning placeres samtidigt i jorden/halmlaget.
4. Øverlig bearbejdning – øverlig bearbejdning af halm i overfladen, såning med Rapid hvor frø og gødning placeres samtidigt i jorden/halmlaget
5. Direkte såning – såning med Rapid hvor frø og gødning placeres samtidigt uden forudgående jordbearbejdning. Halmen forbliver på overfladen.
Håndtering af afgrøderester
En vigtig forskel mellem teknikkerne er, hvordan de håndterer afgrøderesterne. Afgrøderester påvirker mulighederne for at opnå god kontakt mellem jord og frø. Hvis der er store mængder halm tilbage, kræves en stor mængde jordbearbejdning for at sikre, at halmen ikke hæmmer den næste afgrøde, men nedbrydes så effektivt som muligt. Den type strå der er tilstede, fra den forrige afgrøde, bestemmer hvor hurtigt det nedbrydes og hvor effektivt det kan håndteres af maskiner.
Presse eller nedmulde
Halmen kan presses og fjernes eller nedmuldes i jorden. Nedbrydning af afgrøderester kan forbedre strukturen i en jord med dårlig struktur. Hvis halmen har en anden værdi ift. dyr eller opvarmning, bliver den ofte presset til baller og indsamlet. Dette gør jordbearbejdningen lettere på kort sigt. Jordbearbejdningen kan dog blive mere vanskelig på længere sigt, hvis mængden af organisk materiale falder.
Pløjning er nogle gange berettiget
Valget af jordbearbejdningssystem kan også påvirkes af værdien af den følgende afgrøde. Hvis afgrøden kan sælges til en høj pris, kan dette udligne omkostningerne ved pløjning, især hvis pløjning fører til en bedre etablering. Et andet aspekt man bør overveje er ukrudt og sygdomme. Hvis der er risiko for overførsel af sygdomme, kan dette retfærdiggøre fuld jordbearbejdning. Græsukrudt kan også være nødt til at blive pløjet ned. Endelig er maskinens evne til at håndtere store mængder afgrøderester en anden faktor man bør overveje.
Optimal rekonsolidering
Formålet med rekonsolidering af såbedet er, at sikre god kontakt mellem frø og jord samt give en optimal vandforsyning, næringsstoffer og ilt til frø og rødder. Se figuren "Rekonsolidering af såbedet".
For lidt rekonsolidering, dvs. jorden er for løs rundt om frøet, kan medføre fejl i kapillærtransporten af vand, fordi porerne er for store. Det betyder, at jorden omkring frøet kan blive for tør. For meget rekonsolidering betyder at porerne komprimeres og bliver mindre effektive med hensyn til dræning af overskydende vandmængder samt forringer transporten af ilt til frøet og kuldioxid væk fra frøet. Dette kan medføre iltmangel for rødderne. I lette jordtyper (medium og fint sand) har lette maskiner den bedste effekt, mens man i lerjord bør benytte tungere maskiner til at dyrke og rekonsolidere jorden.
Rekonsolidering af såbedet
Jord består af omkring 50% fast materiale og 50% porer. I det ideelle tilfælde er halvdelen af porerne fyldt med vand og halvdelen fyldt med luft. Men dette varierer meget afhængigt af hvor meget regn der er faldet, jordens struktur og hvordan den er bearbejdet.
- For lidt rekonsolidering, dvs. jorden er for løs rundt om frøet, kan forhindre kapillærtransport af vand, da porerne er for store. Det betyder, at jorden omkring frøet bliver for tørt og frøet tørrer ud og planten visner.
- Optimal rekonsolidering sikrer god kontakt mellem frø og jord, så frøet forsynes med vand via kapillærtransport. Samtidigt er der nok store porer til at transportere ilt.
- For meget rekonsolidering betyder derimod, at de store porer komprimeres og bliver mindre effektive med hensyn til dræning af overskydne vandmængder samt forringer transporten af ilt til frøet og kuldioxid fra frøet. Dette kan medføre iltmangel, hvilket dræber rødderne.
Ordbog:
Kapillær = vand, der kan stige opad i jorden i de fine porer gennem enten binding af vandmolekylerne i porerne, kaldet vedhæftning, eller gennem tiltrækningen mellem vandmolekylerne, kaldet sammenhængskraft. Siltjord har en høj kapillaritet og kombinerer en høj kapillærstigning med en høj kapillærforøgelse.
