Pløjefri dyrkning

Väderstads kultivator TopDown i marken

Pløjefri dyrkning kaldes normalt reduceret jordbearbejdning, og selv om dette ikke altid er helt korrekt, giver det et godt billede af formålet med sådanne dyrkningssystemer: at reducere jordbearbejdningen sammenlignet med pløjede systemer.

Dyb reduceret bearbejdning

Dyb bearbejdning med kultivator benyttes ofte i let jord der skal løsnes:

  • når store mængder afgrøderester skal blandes i jorden
  • før komprimeringsfølsomme afgrøder som oliefrø, ærter og sukkerroer
  • når hjulspor og trykskader skal repareres

En kombineret kultivator som TopDown kan benyttes til en eller to overkørsler, eller alternativt en tandkultivator som Cultus, ofte kombineret med en diskkultivator som Carrier.

Dyb bearbejdning giver en grovere finish end øverlig bearbejdning, så det kan kræve flere overkørsler i tungere jord.

Når dyb bearbejdning udføres inden for samme dybdeområde som konventionel pløjning (10-15cm eller dybere), er omkostningerne og brændstofforbruget pr. hektar relativt høje. Den vigtigste fordel ved dyb reduceret bearbejdning, i forhold til pløjning, er den betydeligt højere kapacitet pr. time. Derudover reduceres risikoen for erosion og skorpedannelse som følge af halmrester på overfladen, hvilket er en anden fordel. 

Väderstad diskkultivator Carrier 500

Øverlig reduceret bearbejdning

Til øverlig reduceret bearbejdning, er en diskkultivator som Carrier den type maskine, der oftest anvendes i dag. Kultivatorer med vibrerende tænder som Swift og visse andre tandkultivatorer anvendes også, især når arbejdsdybden overstiger 6-8 cm. Når relativt store mængder halm skal blandes i en begrænset mængde jord, er der et stort behov for bearbejdning af afgrøderesterne hvis disse ikke fjernes.  

Øverlig bearbejdning sparer både omkostninger og tid, især i tung jord.  

Generelle effekter af reduceret bearbejdning

Kontinuerlig øverlig bearbejdning kan give anledning til "pløjesål" og derfor skifter de fleste pløjefri systemer mellem øverlig og dyb kultivering. I sådanne tilfælde udføres de dybere bearbejdninger ofte forud for komprimeringsfølsomme afgrøder som oliefrø, ærter og sukkerroer. Let jord har en svagere struktur end lerjord og kræver ofte en dybere kultivering for at bevare afgrødeudbyttet.  

Stråbårne sygdomme er naturligvis også en faktor man skal overveje i reduceret jordbearbejdning og en god afgrøde anses for at være afgørende for succes.

Genspiring er et andet stort problem i reduceret jordbearbejdning. Under gode forhold kan det håndteres med mekanisk kultivering, men i våde forhold er det svære at kontrollere uden brug af kemikalier. Afgrøderotation er en vigtig faktor i denne forbindelse.

Snegle kan være et problem i reduceret jordbearbejdning, især med få overkørsler og en grov såbedsstruktur. Sneglefælder kan benyttes, især i områder med følsomme afgrøder som raps.    

Generelt virker reduceret jordbearbejdning bedst under tørre forhold, mens våde forhold medfører problemer med jordbearbejdningen samt med bekæmpelse af ukrudt og genspiring. 

Læs mere om