» Know-how » Landbrugspraksis » Såbede

Såbede

Hvordan skaber du et optimalt såbed, hvilke karakteristika skal det have og hvilke krav skal det opfylde? Da såbedet på mange måder er nøglen til et godt udbytte, vil vi gerne dele vores viden med dig.

I guiden nedenfor præsenteres du for hands-on fakta om hvordan du skaber de bedst mulige forhold for dine frø, uanset afgrøde.

Skabelse af såbed

Der kan anvendes forskellige fremgangsmåder for at skabe et godt såbed. Den afgørende faktor for de forskellige teknikker er håndteringen af halm og afgrøderester.

Såbedet danner grundlaget for afgrødeetableringen. Den anvendte teknik afhænger af mange forskellige faktorer, f.eks. restmateriale fra høsten, det tilgængelige udstyr, jordtypen, klima, arbejdskraftbehov osv.

Pløjning opvarmer jorden og begraver planteresterne, så de ikke generer såningen. Imidlertid forstyrrer pløjningen jordstrukturen og øger iltningen af det organiske materiale. Uden pløjning bevares det organiske materiale og jordens struktur, men halmen kan forårsage problemer for såningen og overføre sygdomme.

Såbed og såning ved hjælp af forskellige teknikker

1. Konventionel teknik - pløjning af halm, bearbejdning til sådybde med tand/diskkultivator, konventionel såning, gødningsspredning.

2. Pløjning af halm, øverlig bearbejdning, såning med Rapid hvor frø og gødning placeres samtidigt i jorden.

3. Minimal jordbearbejdning – jordbearbejdning ved hjælp af kultivator, såning med Rapid hvor frø og gødning placeres samtidigt i jorden/halmlaget.

4. Øverlig bearbejdning – øverlig bearbejdning af halm i overfladen, såning med Rapid hvor frø og gødning placeres samtidigt i jorden/halmlaget

5. Direkte såning – såning med Rapid hvor frø og gødning placeres samtidigt uden forudgående jordbearbejdning. Halmen forbliver på overfladen.

Håndtering af afgrøderester

En vigtig forskel mellem teknikkerne er, hvordan de håndterer afgrøderesterne. Afgrøderester påvirker mulighederne for at opnå god kontakt mellem jord og frø. Hvis der er store mængder halm tilbage, kræves en stor mængde jordbearbejdning for at sikre, at halmen ikke hæmmer den næste afgrøde, men nedbrydes så effektivt som muligt. Den type strå der er tilstede, fra den forrige afgrøde, bestemmer hvor hurtigt det nedbrydes og hvor effektivt det kan håndteres af maskiner.

Presse eller nedmulde

Halmen kan presses og fjernes eller nedmuldes i jorden. Nedbrydning af afgrøderester kan forbedre strukturen i en jord med dårlig struktur. Hvis halmen har en anden værdi ift. dyr eller opvarmning, bliver den ofte presset til baller og indsamlet. Dette gør jordbearbejdningen lettere på kort sigt. Jordbearbejdningen kan dog blive mere vanskelig på længere sigt, hvis mængden af organisk materiale falder.

Pløjning er nogle gange berettiget

Valget af jordbearbejdningssystem kan også påvirkes af værdien af den følgende afgrøde. Hvis afgrøden kan sælges til en høj pris, kan dette udligne omkostningerne ved pløjning, især hvis pløjning fører til en bedre etablering. Et andet aspekt man bør overveje er ukrudt og sygdomme. Hvis der er risiko for overførsel af sygdomme, kan dette retfærdiggøre fuld jordbearbejdning. Græsukrudt kan også være nødt til at blive pløjet ned. Endelig er maskinens evne til at håndtere store mængder afgrøderester en anden faktor man bør overveje.

Optimal rekonsolidering

Formålet med rekonsolidering af såbedet er, at sikre god kontakt mellem frø og jord samt give en optimal vandforsyning, næringsstoffer og ilt til frø og rødder. Se figuren "Rekonsolidering af såbedet".

For lidt rekonsolidering, dvs. jorden er for løs rundt om frøet, kan medføre fejl i kapillærtransporten af vand, fordi porerne er for store. Det betyder, at jorden omkring frøet kan blive for tør. For meget rekonsolidering betyder at porerne komprimeres og bliver mindre effektive med hensyn til dræning af overskydende vandmængder samt forringer transporten af ilt til frøet og kuldioxid væk fra frøet. Dette kan medføre iltmangel for rødderne. I lette jordtyper (medium og fint sand) har lette maskiner den bedste effekt, mens man i lerjord bør benytte tungere maskiner til at dyrke og rekonsolidere jorden.

Rekonsolidering af såbedet

Jord består af omkring 50% fast materiale og 50% porer. I det ideelle tilfælde er halvdelen af porerne fyldt med vand og halvdelen fyldt med luft. Men dette varierer meget afhængigt af hvor meget regn der er faldet, jordens struktur og hvordan den er bearbejdet.

For lidt rekonsolidering, dvs. jorden er for løs rundt om frøet, kan forhindre kapillærtransport af vand, da porerne er for store. Det betyder, at jorden omkring frøet bliver for tørt og frøet tørrer ud og planten visner.
Optimal rekonsolidering sikrer god kontakt mellem frø og jord, så frøet forsynes med vand via kapillærtransport. Samtidigt er der nok store porer til at transportere ilt.
For meget rekonsolidering betyder derimod, at de store porer komprimeres og bliver mindre effektive med hensyn til dræning af overskydne vandmængder samt forringer transporten af ilt til frøet og kuldioxid fra frøet. Dette kan medføre iltmangel, hvilket dræber rødderne.

Krav til såbed

Såbedets formål er, at forsyne såsæden med forhold, som skaber hurtig og ensartet fremspiring. Dette kræver vand, luft, varme og et sygdomsfrit miljø. Det perfekte såbed danner basis for et højt udbytte. Såbedet fungerer som en slags planteskole for de spirende frø og skal give de rigtige forhold, så afgrøden kan fremspire optimalt.

Det idelle såbed danner grundlaget for højt udbytte

Det ideelle såbed

De vigtigste egenskaber ved såbedet er at det:

absorberer kraftig regn, hvilket giver stabilitet med skorpedannelse og erosion
fungerer som en barriere mod fordampning
giver kapillær vandtransport til spirende frø
fungerer som opbevaring af næringsstof, vand og ilt, hvilket fremmer rodudviklingen

Det ideelle såbed skal se ud som på billedet med, fra toppen: et lag af grove aggregater, herunder organisk materiale, der beskytter mod skorpedannelse, efterfulgt af et lag af fine aggregater, der forhindrer jordfugtigheden i at fordampe og skaber god kontakt mellem frø og jord.

Vand transporteres til frøet via kapillærtransport nedenfra, hvilket kræver en god kontakt mellem frø og jord. I let jord, men også tung lerjord, er denne kapillærtransport af vand svag, og det er især vigtigt at udnytte den fugtighed, som er til stede i jorden fra start.

Fire grundlæggende krav til såbedet

Såbede kan variere på forskellige måder, men for at udføre dets opgave, skal alle såbede forsyne frøet med disse fire grundlæggende betingelser:

vand
luft
varme
et miljø uden sygdomme

1. Vand omkring frøet

Spiringen begynder med, at kornet optager vand. Det hævede korn spirer, når vandindholdet i kornet stiger fra 13-14% til 45-60%. Der kræves minimum 6% plantetilgængeligt vand omkring frøet, for at sikre en pålidelig vandforsyning og dermed fremkomst. For at sikre frøets adgang til vand, er det vigtigt at skabe god kontakt mellem frø og jord, da vandet tages fra jorden omkring frøet. Det betyder, at jordpartiklerne omkring frøet ikke bør være for grove. En god tommelfingerregel er, at mindst 50% af aggregaterne i såbedet skal være mindre end 5mm i diameter. Dette er for at sikre fremkomsten, også selvom der ikke kommer regn efter såning.

Sådybden er også meget vigtigt for vandtilgængeligheden. Den rigtige sådybde er et kompromis mellem at placere frøet i tilstrækkelig dybde, for at finde nok vand til spiring, og tilstrækkelig lav dybde, for at muliggøre en hurtig fremkomst.

Drilling depth for different species

Sådybden er et kompromis mellem tilstrækkelig dybde, så frøet ikke tørrer ud, og tilstrækkelig høj placering for at sikre en høj fremvækst og god plantetæthed.

Drilling depth for every species

Som en tommelfingeregel skal sådybden være ca./maks. 10 gange frøets diameter. For eksempel, har rapsfrø en diameter på 1.5-2.0mm og den optimale sådybde er ca. 15-20mm.

En god tommelfingerregel er, at sådybden bør være ca. 10 gange frøets diameter, som illustreret på billedet. Ifølge dette princip, er ærter og bønner placeret dybere i jorden, hvor der ofte er fugt i såbedet. Raps derimod, bør placeres i øverlig dybde, trods det er vanskeligere at garantere tilstrækkelig jordfugtighed. Vandforsyningen bør dog aldrig kompromitteres ved at placere frøet for højt. I stedet bør frøet placeres hvor der er fugt.

2. Luft i løsnet jord

Planter opbevarer næringsstoffer i deres frø, frugt eller korn i form af stivelse, olier eller proteiner. Disse reservenæringsstoffer skal vare, indtil de grønne plantedele kan forsyne planten med energi via fotosyntese. Når frøet optager vand, starter det en enzymatisk proces, der nedbryder næringsreserverne. Denne proces kræver ilt, som er tilgængelig i luften omkring frøet. Derfor er det vigtigt, at jorden, der dækker frøet er løs nok til at lade luft og ilt passere igennem. Det er lige så vigtigt, at kuldioxid, som dannes under respiration, kan transporteres væk. Hvis en jord bliver vandslået ved kraftig regn efter såning, kan dette forårsage iltmangel og efterfølgende skabe problemer med spiringen.

3. Varme fremskynder fremkomsten

Jord opvarmes om foråret, hovedsageligt af solens stråler, men også indirekte af regn og luftstrømme. Temperaturen i såbedet har stor indflydelse på, hvor hurtigt frøene spirer og vækster. Hvede, byg og havre kan spire ved omkring 3-5°C, men foretrækker en gennemsnitstemperatur på omkring 20°C for hurtig etablering. Jordens temperatur er resultatet af et samspil mellem varmekapacitet, termisk ledningsevne og fordampning. Tør og porøs jord opvarmes lettere end fugtig og vandtæt jord. Jo højere vandindhold i jorden, jo langsommere stiger jordtemperaturen om foråret.

4. Reducer sygdomme med skiftende afgrøder

For at sikre, at frøet er så fri for sygdomme som muligt, bør man anvende en roterende udskiftning i afgrøderne. Idealet er at monocotyledoner og dicotyledoner varieres, så de forekommer skiftevis i afgrøden. En anden tommelfingerregel er at sikre, at planterester fra den tidligere afgrøde nedbrydes før såning. Dette reducerer risikoen for potentielle sygdomme og sikrer, at resterne ikke forhindrer fremkomsten af den nye afgrøde.

Ordbog:

Kapillær = vand, der kan stige opad i jorden i de fine porer gennem enten binding af vandmolekylerne i porerne, kaldet vedhæftning, eller gennem tiltrækningen mellem vandmolekylerne, kaldet sammenhængskraft. Siltjord har en høj kapillaritet og kombinerer en høj kapillærstigning med en høj kapillærforøgelse.

Ordbog:

Kuldioxid = affaldsprodukt i gasform (CO₂) fra respiration fra cellerne i rødderne, der også er byggesten sammen med vand og sukker, som dannes i planten via fotosyntese.

Dicotyledoner = planter der spirer fra frø, skaber en frøplante med to blade (cotyledoner), f.eks. oliefrø, ærter, bønner, hørfrø, sukkerroer osv.

Enzymatisk proces = enzymer er proteiner der styrer kemiske reaktioner i cellerne ved at øge eller formindske hastigheden af processen.

Varmekapacitet = mængden af varme/energi (kJ) det kræver at øge temperaturen af 1kg materiale med 1°C

Monokotyledoner = planter der spirer fra frø, skaber en frøplante med kun et blad (cotyledon), f.eks. græs og korn.

Respiration = cellerespiration er den proces, hvorved næringsstoffer i cellen nedbrydes for at skabe energi - stivelse, proteiner og olier nedbrydes for at give frøet (eller kornet) energi til spiring.

Termisk ledningsevne = et materiales kapacitet til at lede varme