Da din jord er i konstant udvikling, er det vigtigt at kunne fastslå hvilken tilstand din jord er i. Hvordan ser jorden ud, og hvilken struktur har den?
At grave en prøve op og få den analyseret, er noget du vil have gavn af i din fremtidige dyrkelse af jorden. Vi vil gerne dele den viden vi har samlet gennem årene. Nedenfor finder du guides og fakta om jordanalyse, erosion og komprimering.
Jordbundsanalyse og -test er afgørende for et højt udbytte. Med en spade og grundig inspektion er det let at få et indtryk af jordforholdene, fordi jordens udseende og adfærd viser dens status og funktion.
Jorden består af et kompliceret system, hvor kemiske, biologiske og fysiske processer virker sammen, så afgrøden kan vokse og sikre et højt udbytte. For eksempel er bevægelsen af vand og luft en vigtig funktion i jorden, en bevægelse, som kontrolleres af jordens struktur.
Derfor er det en god ide at holde øje med jordens forhold og tilstand. Dette kan gøres ganske enkelt med en spade og et nærmere kig, da forholdene i jorden ofte afspejles i udseendet. Det er ofte muligt at få et øjeblikkeligt indblik i jordens tilstand ved at se på jorden og overveje hvordan den er blevet behandlet tidligere.
Det grundlæggende tip er at grave ned til ca 30 cm dybde for at få et godt billede af hele jordbunden, hvis du graver dybere ned i undergrunden giver det et endnu bedre billede af jordens egenskaber. Der benyttes en række forskellige metoder til at foretage en diagnose og vurdering af jordens sundhed. Nogle er ret avancerede, men de fleste er nemme at udføre.
Fælles for de fleste metoder er at jorden ofte bedømmes udfra:
Ved at grave dybere, kan dette give en indikation af hydraulisk ledningsevne og et nærmere kig på aggregatets natur. Rodnettets dybde, ligesom antallet af rødder samt deres diameter ,angiver hvor god jorden er at vokse i.
Et godt udgangspunkt er at grave et hul minimum 2 steder på marken - et, hvor afgrødevæksten er god og et, hvor væksten er dårlig. Sammenligningen af det bedste sted med et komprimeret sted på marken kan give interessante oplysninger. Det vil vise nogle kontraster og give en bedre chance for at finde forskelle i jorden, der kan forklare forskellene i væksten. Et andet tip er at grave et hul hvor der permanent er dækket af planter uden for marken, hvor der ikke kører maskiner.
Et hul, som repræsenterer de gennemsnitlige værdier for marken, giver også informationer om de normale forhold. Antallet af gravede huller afhænger af tid og energi, men det er bedre at grave mange huller og få en bedre indsigt end at gå i detaljer med et enkelt hul fra start af.
Jordpakning medfører sammenpresning af de porer, som ellers transporterer vand og luft. Dette hindrer rodvæksten og kan medføre iltmangel. Jordpakning kan reducere udbyttet betydeligt.
Jordpakning betyder pr. definition, at jordens presningsgrad øges, når den trykkes sammen. Med andre ord bliver jorden tættere og hver liter jord vejer mere, når porerne er sammenpresset. Det er let at forstå og måle effekten af jordpakning ved at betragte et traktordæk, som kører over løs jord under fugtige forhold.
Jordkomprimering resulterer i at rodvæksten begrænses. Dette sker på to måder:
Jordkomprimering begrænser også bevægelsen af vand ned gennem jorden. Dette forårsager vandmætning i de øvre jordlag, hvilket igen kan føre til iltmangel for rødderne, ifølge ovenstående billede. Derudover påvirker jordens luftindhold tilgængeligheden af forskellige næringsstoffer, som nitrogen og mangan. Under anaerobe forhold, kan denitrifikation føre til alvorligt tab af nitrogen i form af nitrogenoxid eller nitrogengas der forsvinder ud i atmosfæren. Jordkomprimering kan derved reducere kvælstoftilgængeligheden i jorden.
For at undgå jordkomprimering er det vigtigt, at benytte afhjælpende foranstaltninger, der kan bidrage til en bedre jordstruktur på lang sigt. Sådanne foranstaltninger omfatter dræning, kalkning, holde jorden dækket af vegetation og forsyne med eksternt organisk materiale. Disse foranstaltninger, som resulterer i, at jorden bliver mere tør, reducerer jordkomprimering i dybden.
Dyrkningssystem og jordbearbejdning er også afgørende for jordkomprimering. Den vigtigste overvejelse er, at undgå jordbearbejdning når jorden er for våd. En tør jord har bedre bæreevne, mens en våd jord komprimeres under lavere belastning. At have en stor kontaktflade, ved hjælp af brede dæk eller dobbelthjul, resulterer i en lavere hjulbelastning. Antallet af overkørsler, som vist på billedet nedenfor, er også vigtigt, ligesom den samlede vægt på maskine og udstyr bør være så lav som muligt.
Et forsøg (L2-7118) i Önnestad, Skåne, undersøgte i 2000 hvordan jordkomprimering før udsåning af forårsafgrøder påvirker udbyttet af forskellige afgrøder (byg, hvede, havre, sukkerroer og ærter). Komprimeringen bestod af forskellige antal overkørsler med en tung belastning over marken før såning.
Resultaterne viste, at udbyttet af forårshvede, -byg og -havre var positivt påvirket af lidt jordkomprimering, dvs. en overkørsel + såning. For sukkerroer og ærter, havde selvsamme komprimering dog en negativ effekt og reducerede udbyttet. Når antallet af overkørsler og dermed mængden af jordkomprimering blev forøget, faldt udbyttet for alle afgrøder. Den afgrøde der blev mest negativt påvirket var ærter, som er meget følsomme for iltmangel.
Vand eller vind kan transportere store mængder jord væk ved erosion. Planter eller planterester på overfladen giver beskyttelse og derfor er minimal jordbearbejdning et middel mod erosion.
Når jorden er dækket af vegetation, får jordbunden et beskyttelseslag og er ikke direkte udsat for virkningerne af regn og vind, mens dyrket jord og bar jord kan være alvorligt påvirket af vand- og vind erosion.
På skrå arealer kan vanderosion være alvorligt, når regn slår ned på bar jord uden plantedæksel eller planterester på overfladen. Lerpartiklerne, der transporteres af regnen, ledsages af partikelbundet fosfor, som samler sig på det laveste punkt i marken eller går tabt i vandløb.
På tør bar jord, kan vinderosion forårsage skader, når sandkorn pisker den nye afgrøde. Som dette billede viser, kan gylle reducere vinderosion ved at binde jorden og forhindre jordbevægelse som følge af vind.
Kraftig regn og smeltet sne kan transportere jord væk fra landbrugsjord. Vandet fjerner jordpartikler, plantenæringsstoffer og organisk materiale til vandløb, søer og have. Skrå marker er de værst ramte. Desto kraftigere hældningen er, jo større erosion, da vandets afstrømning øges.
En fordobling i vandets hastighed ned ad en skråning giver vandet fire gange så stor erosiv påvirkning på jorden. Tab af fosfor (P) kan stige kraftigt med vanderosion, da meget af fosforen i jorden er bundet til overfladen af lerpartikler.
Vind kan også flytte partikler på størrelse med et sandkorn eller mindre, når jorden er bar og tør. Materiale <1 mm hopper langs overfladen, mens materiale <0,1mm kan bæres frit i vinden. Løsjord er dannet som vindbårne aflejringer.
Vinderosion kan reduceres ved at plante beskyttelsesbælter, tilføje gødning til overfladen og dyrke beskyttende afgrøder. De brede åbne prærieområder i f.eks. USA og Canada er hårdt ramt af vinderosion.
I sådanne prærieområder eller i områder med skrå dyrkningsarealer, anbefales og benyttes forskellige former for minimal jordbearbejdning som modvægt til både vind- og vanderosion. En lavere bearbejdningsdybde betyder, at afgrøderester samles i det øverste lag af jorden. Dette øger mængden af organisk materiale i det øvre jordlag, hvilket igen forbedrer aggregatstabiliteten og gør jorden mere modstandsdygtig overfor slagregn og vindens pisken.
Ved pløjning på skå arealer, er konturpløjning en nyttig metode til, at mindske risikoen for erosion. Denne form for pløjning drager nytte af arealets topografi for at sikre, at vandet infiltreres på stedet, i stedet for at løbe langs furens bund.
Afgrøderester, der efterlades på jordens overflade, er en anden medvirkende faktor til, at minimal jordbearbejdning beskytter mod erosion. Generelt reducerer planter og rester på overfladen bevægelsen af vind og vand over jordoverfladen. Rent fysisk betyder dette, at både planter og rester i jordoverfladen aktivt modvirker effekten af regndråbernes slag, som et eksempel.
Blandt vores sædvanlige afgrøder, giver et permanent græsleje den bedste beskyttelse, mens kornet giver en moderat beskyttelse. Råafgrøder som sukkerroer eller majs efterlader dele af jorden bar, og det giver en svagere beskyttelse. Den værste løsning fra et erosionsperspektiv er en bearbejdet mark med intet voksende og ingen afgrøderester efterladt på jordens overflade.
Hydraulisk ledningsevne = mængden af vand som kan infiltreres i jorden inden for en vis tid, er en god indikator for, hvor godt jorden fungerer fra et jordmæssigt fysisk perspektiv.
Plov- eller jordbearbejdningssål = pløjesål er den komprimerede zone mellem jordbund og undergrund lige under plovdybden, som ofte komprimeres af ploven og af hjulene i furen. Jordbearbejdningssålen kan udvikle sig i dybden på grund af gentagne overkørsler i våde forhold. Karakteristisk for begge er nedsat jordgennemtrængelighed for vand og luft, da de største porer komprimeres sammen og forhindrer rødderne i at vokse.
Rulle test = ved at gnide fugtig jord hurtigt mellem pegefinger og tommelfinger i et let greb, giver det en ide om jordstrukturen. En siltjord giver en rulle på 4-6 mm, en let ler jord giver en rulle på omkring 2 mm og en tung ler jord ca. 1 mm.
Tekstur = refererer til proportionerne af mineralpartikler med forskellig gennemsnitlig diameter, dvs. det relative forhold mellem sand, silt og ler. Evt. se tabellen "Partikelstørrelsesfordeling" i kapitlet Jordens byggesten.
Porer = jordporer er rum, kanaler og revner i jorden, som enten fyldes med vand eller luft afhængigt af jordens vandindhold.
Denitrifikation = denitrifikation er en proces, der forekommer i jorden ved lav oxygenkoncentration, hvor denitrifiserende bakterier omdanner plantetilgængeligt nitrat (NO3) til nitrogengas (N2). Hvis denitrifikation ikke færdiggøres, dannes der kvælstofoxid (N2O), som er en potent drivhusgas.
Løsjord = porøs, vinddeponeret jord, der ofte har partikler i samme størrelsesområde som silt (se mere i tabellen over partikelstørrelser under Jordens byggesten). Løsjord findes i Østeuropa og Ukraine og kan strække sig til en dybde på over 100 meter
Konturpløjning = involverer pløjning langs jordens højdekonturer
