Jordbundsanalyser

Diagnostik af jorden

Jordbundsanalyse og -test er afgørende for et højt udbytte. Med en spade og grundig inspektion er det let at få et indtryk af jordforholdene, fordi jordens udseende og adfærd viser dens status og funktion.

Jorden består af et kompliceret system, hvor kemiske, biologiske og fysiske processer virker sammen, så afgrøden kan vokse og sikre et højt udbytte. For eksempel er bevægelsen af vand og luft en vigtig funktion i jorden, en bevægelse, som kontrolleres af jordens struktur.

Derfor er det en god ide at holde øje med jordens forhold og tilstand. Dette kan gøres ganske enkelt med en spade og et nærmere kig, da forholdene i jorden ofte afspejles i udseendet. Det er ofte muligt at få et øjeblikkeligt indblik i jordens tilstand ved at se på jorden og overveje hvordan den er blevet behandlet tidligere.

Det grundlæggende tip er at grave ned til ca 30 cm dybde for at få et godt billede af hele jordbunden, hvis du graver dybere ned i undergrunden giver det et endnu bedre billede af jordens egenskaber. Der benyttes en række forskellige metoder til at foretage en diagnose og vurdering af jordens sundhed. Nogle er ret avancerede, men de fleste er nemme at udføre.

• Porøsitet – mængden af porer, der er synlige ved at bryde et aggregat, angiver forskellige forhold for rødderne. 
• Farve, lugt og smag (!) – jorden skal lugte frisk, en lugt af svovl er et dårligt tegn. 
• Regnorme  – i en spadefuld jordbund skal der være 2-4 regnorme. 0 orme er et advarselstegn - jo flere desto bedre.
• Plov- eller jordbearbejdningspanel og andre hårde lag – en tæt måtte af rødder i et område er et tegn på jordkomprimering

Ved at grave dybere, kan dette give en indikation af hydraulisk ledningsevne og et nærmere kig på aggregatets natur. Rodnettets dybde, ligesom antallet af rødder samt deres diameter ,angiver hvor god jorden er at vokse i.

Et godt udgangspunkt er at grave et hul minimum 2 steder på marken - et, hvor afgrødevæksten er god og et, hvor væksten er dårlig. Sammenligningen af det bedste sted med et komprimeret sted på marken kan give interessante oplysninger. Det vil vise nogle kontraster og give en bedre chance for at finde forskelle i jorden, der kan forklare forskellene i væksten. Et andet tip er at grave et hul hvor der permanent er dækket af planter uden for marken, hvor der ikke kører maskiner.

Et hul, som repræsenterer de gennemsnitlige værdier for marken, giver også informationer om de normale forhold. Antallet af gravede huller afhænger af tid og energi, men det er bedre at grave mange huller og få en bedre indsigt end at gå i detaljer med et enkelt hul fra start af.

Jordpakning

Jordpakning medfører sammenpresning af de porer, som ellers transporterer vand og luft. Dette hindrer rodvæksten og kan medføre iltmangel. Jordpakning kan reducere udbyttet betydeligt.

Jordpakning betyder pr. definition, at jordens presningsgrad øges, når den trykkes sammen. Med andre ord bliver jorden tættere og hver liter jord vejer mere, når porerne er sammenpresset. Det er let at forstå og måle effekten af jordpakning ved at betragte et traktordæk, som kører over løs jord under fugtige forhold.

Jordkomprimering resulterer i at rodvæksten begrænses. Dette sker på to måder:

1. Komprimering reducerer antallet og størrelsen på store porer, kaldet makroporer. Dette resulterer i, at der er færre porer med størrer diameter end rødderne, hvor rødderne frit kan vokse uden mekanisk modstand. 
2. Komprimering øger den mekaniske modstand i jorden ved at presse jordpartiklerne tættere sammen.

For at undgå jordkomprimering er det vigtigt, at benytte afhjælpende foranstaltninger, der kan bidrage til en bedre jordstruktur på lang sigt. Sådanne foranstaltninger omfatter dræning, kalkning, holde jorden dækket af vegetation og forsyne med eksternt organisk materiale. Disse foranstaltninger, som resulterer i, at jorden bliver mere tør, reducerer jordkomprimering i dybden. 

Dyrkningssystem og jordbearbejdning er også afgørende for jordkomprimering. Den vigtigste overvejelse er, at undgå jordbearbejdning når jorden er for våd. En tør jord har bedre bæreevne, mens en våd jord komprimeres under lavere belastning. At have en stor kontaktflade, ved hjælp af brede dæk eller dobbelthjul, resulterer i en lavere hjulbelastning. Antallet af overkørsler, som vist på billedet nedenfor, er også vigtigt, ligesom den samlede vægt på maskine og udstyr bør være så lav som muligt.

Resultaterne viste, at udbyttet af forårshvede, -byg og -havre var positivt påvirket af lidt jordkomprimering, dvs. en overkørsel + såning. For sukkerroer og ærter, havde selvsamme komprimering dog en negativ effekt og reducerede udbyttet. Når antallet af overkørsler og dermed mængden af jordkomprimering blev forøget, faldt udbyttet for alle afgrøder. Den afgrøde der blev mest negativt påvirket var ærter, som er meget følsomme for iltmangel.

Når jorden er dækket af vegetation, får jordbunden et beskyttelseslag og er ikke direkte udsat for virkningerne af regn og vind, mens dyrket jord og bar jord kan være alvorligt påvirket af vand- og vind erosion.

Hydraulisk ledningsevne = mængden af vand som kan infiltreres i jorden inden for en vis tid, er en god indikator for, hvor godt jorden fungerer fra et jordmæssigt fysisk perspektiv.

Plov- eller jordbearbejdningssål = pløjesål er den komprimerede zone mellem jordbund og undergrund lige under plovdybden, som ofte komprimeres af ploven og af hjulene i furen. Jordbearbejdningssålen kan udvikle sig i dybden på grund af gentagne overkørsler i våde forhold. Karakteristisk for begge er nedsat jordgennemtrængelighed for vand og luft, da de største porer komprimeres sammen og forhindrer rødderne i at vokse.

Rulle test = ved at gnide fugtig jord hurtigt mellem pegefinger og tommelfinger i et let greb, giver det en ide om jordstrukturen. En siltjord giver en rulle på 4-6 mm, en let ler jord giver en rulle på omkring 2 mm og en tung ler jord ca. 1 mm. 

Tekstur = refererer til proportionerne af mineralpartikler med forskellig gennemsnitlig diameter, dvs. det relative forhold mellem sand, silt og ler. Evt. se tabellen "Partikelstørrelsesfordeling" i kapitlet Jordens byggesten.

Porer = jordporer er rum, kanaler og revner i jorden, som enten fyldes med vand eller luft afhængigt af jordens vandindhold. 

Denitrifikation = denitrifikation er en proces, der forekommer i jorden ved lav oxygenkoncentration, hvor denitrifiserende bakterier omdanner plantetilgængeligt nitrat (NO₃) til nitrogengas (N₂). Hvis denitrifikation ikke færdiggøres, dannes der kvælstofoxid (N₂O), som er en potent drivhusgas.

Løsjord = porøs, vinddeponeret jord, der ofte har partikler i samme størrelsesområde som silt (se mere i tabellen over partikelstørrelser under Jordens byggesten). Løsjord findes i Østeuropa og Ukraine og kan strække sig til en dybde på over 100 meter

Konturpløjning = involverer pløjning langs jordens højdekonturer