Værdien af variabel jordbearbejdning

Jordbearbejdning spiller en vigtig rolle for håndtering af planterester, etablering af såbedet og skabelse af gode betingelser for rodudvikling. Jordforholdene varierer dog ofte inden for den samme mark, hvilket betyder at den samme jordbearbejdningsintensitet ikke nødvendigvis er nødvendig overalt.

En højere jordbearbejdningsintensitet end nødvendigt, kan øge brændstofforbruget og reducere kapaciteten uden at give yderligere agronomiske fordele. Omvendt kan utilstrækkelig jordbearbejdning under mere krævende forhold, begrænse mulighederne for at skabe et optimalt såbed.

Variabel jordbearbejdning giver mulighed for at tilpasse jordbearbejdningsintensiteten, til behovet i de forskellige jordzoner på marken

Formålet med forsøget var at synliggøre værdien, af at tilpasse jordbearbejdningsintensiteten til varierende jordforhold, ved hjælp af gradueringskort og teknologi til variabel jordbearbejdning. For at undersøge dette fokuserede studiet på tre praktiske spørgsmål:

• Hvordan påvirker jordbearbejdningsintensiteten udbyttet på lettere og tungere jordtyper?
• Hvordan påvirker jordbearbejdningsintensiteten brændstofforbrug og kapacitet?
• Kan jordbearbejdningsintensiteten reduceres, hvor jordforholdene tillader det, uden at gå på kompromis med udbyttepotentialet?

Markforsøget blev gennemført i 2024-2025 på et 50 hektar stort areal i Danmark, som et samarbejde mellem agronomer fra Väderstad og AGCO Valtra.

En Väderstad TopDown 400 E-Services harve og en Valtra Q305 traktor blev anvendt til at evaluere, hvordan forskellige jordbearbejdningsintensiteter påvirkede udbytte, brændstofforbrug og kapacitet.

Studiet sammenlignede fire niveauer af jordbearbejdningsintensitet og benyttede tildelingskort, til automatisk at justere jordbearbejdningsindstillingerne på tværs af marken. Hver behandling blev gentaget i 32 meter brede parceller, på både lettere og tungere jordtyper. Automatisk justering via tildelingskort sikrede, at den valgte intensitet blev anvendt konsekvent gennem hele forsøget.

Marken bestod af blandede jordtyper, herunder lettere sandblandet lerjord og tungere lerblandet jord.

Fire niveauer af jordbearbejdningsintensitet blev evalueret i studiet.

Studiet evaluerede tre centrale parametre: udbytteniveau, brændstofforbrug og kapacitet. Disse målinger blev anvendt til at sammenligne effekten af forskellige niveauer af jordbearbejdningsintensitet på både lettere og tungere jord.

Forsøget viste tydelige forskelle i, hvordan lettere og tungere jorde reagerede på forskellige niveauer af jordbearbejdningsintensitet. Resultaterne viste at den optimale jordbearbejdningsintensitet afhang af jordforholdene og ikke af en fast indstilling for hele marken.

På det tungere jord steg udbyttet i takt med en højere jordbearbejdningsintensitet. På det lettere jord kunne tilsvarende udbytteniveauer opnås, med en lavere jordbearbejdningsintensitet. Studiet viste også, at en reduktion af jordbearbejdningsintensiteten, hvor jordforholdene tillod det, sænkede brændstofforbruget og øgede kapaciteten.

Studiet viste klare forskelle mellem de testede niveauer af jordbearbejdningsintensitet.

Ved at reducere jordbearbejdningsintensiteten fra høj til middel blev brændstofforbruget sænket med 5,6 l/ha. På de lettere jordområder steg kapaciteten med mere end 1 ha/time, når jordbearbejdningsintensiteten blev reduceret.

Resultaterne viser, at en tilpasning af jordbearbejdningsintensiteten til jordforholdene, kan optimere maskinens præstation og samtidig undgå unødvendigt intensiv jordbearbejdning, hvor en lavere intensitet er tilstrækkelig.

I det tungere lerjord spillede jordbearbejdningsintensiteten en vigtig rolle, for at opnå det fulde udbyttepotentiale. Forsøget viste at de højeste udbytteniveauer blev opnået ved den meget høje intensitetsindstilling.

Resultaterne fremhævede også betydningen af pakketryk på tungere jorde. Et højere pakkertryk bidrog til bedre resultater, mens for lidt pakkertryk begrænsede udbyttepotentialet, sammenlignet med behandlingen med den højeste intensitet.

Disse resultater indikerer, at tungere jorde kan kræve en mere intensiv bearbejdningsstrategi, for at opnå det fulde udbyttepotentiale under de testede forhold.

Det lettere sandjord reagerede anderledes. Her viste studiet, at en middel jordbearbejdningsintensitet var tilstrækkelig, til at opnå det fulde udbyttepotentiale på 12 t/ha. En yderligere forøgelse af jordbearbejdningsintensiteten forbedrede ikke udbyttet.

Resultaterne fremhævede også betydningen af at tilpasse pakkertrykket til jordforholdene. I det lettere jord begrænsede den højeste indstilling af pakkertrykket udbyttet, sammenlignet med overkørsler med lavere intensitet.

Disse resultater viser, at en øget bearbejdningsintensitet ikke automatisk fører til bedre agronomiske resultater. Under forholdene i dette forsøg gav en lavere jordbearbejdningsintensitet samme udbytteresultat, samtidig med at der var behov for mindre jordbearbejdning.

Resultaterne viser at jordbearbejdningsintensiteten bør tilpasses jordforholdene, frem for at blive anvendt ens på hele marken.

På det tungere jord var en højere jordbearbejdningsintensitet og et øget pakkertryk nødvendigt, for at opnå det fulde udbyttepotentiale. På det lettere jord gav en lavere jordbearbejdningsintensitet det samme udbytteresultat, samtidig med at brændstofforbruget blev reduceret og kapaciteten øget.

Studiet understøtter et praktisk dyrkningsprincip: Brug så lidt jordbearbejdningsintensitet som muligt, men så meget som nødvendigt. Ved at tilpasse jordbearbejdningsintensiteten til jordforholdene, kan landmænd opnå det ønskede agronomiske resultat uden unødvendig jordbearbejdning.

Gradueringskort og variabel jordbearbejdning er en måde at anvende dette princip, på marker hvor jordforholdene varierer betydeligt.