NZ harven – finere jord ved højere hastighed

Rune Stark i marken med NZ harven

Modgang blev forvandlet til succes med omhyggeligt overvejet udviklingsarbejde. I begyndelsen af 1980'erne begyndte Väderstads trukne harver at tabe terræn og stod overfor hårdere konkurrence fra harver på hjul.

Tre forbedringer

Med den indsigt arbejdede vi med en klar fremtidsvision om hvad det ville kræve at genvinde det tabte terræn. En ny måde at bygge rammen på, bogie og mere effektive tænder var påkrævet. Den tunge, faste og fuldsvejse ramme blev udviklet med 4 buller med et mål om at få en tandafstand på 7,5 cm, en umulig opgave. I dag har Väderstad’s NZA harver 5 eller 6 buller. Bogien var en måde at skabe stabilitet på. Vi byggede den selv og udstyrede den med dæk fra Trelleborg, som var udviklet specielt til den nye harve.

Ventil gav præcision

Hydraulikken var inspireret af et amerikansk master/slave system, men problemet var den præcision, der krævedes for at få et tilfredsstillende resultat. Løsningen blev en bakventil i hver cylinder, som gav millimeterpræcision. Det betød at vi kunne hæve og sænke hele harven parallelt for at opnå den perfekte arbejdsdybde. Tanden blev udviklet i flere modeller, hvoraf den bedste viste sig at være Agrilla - navnet er inspireret af det latinske Argilla, som betyder ler. Harverne blev introduceret i foråret 1982. Over natten blev Väderstads harve det åbenlyse valg for fremsynede landmand.

Nogle år efter introduktionen blev den hydrauliske udjævner tilføjet og skabte en stor forbedring i harvningen. I andre tilfælde blev den klassiske planerplanke erstattet af det fleksible CrossBoard. Dobbelt udjævnerplanker blev også en mulighed.

Hurtigere og bedre

Udviklingen af de nye harver i 80'erne skete parallelt med at trenden gik mod størrer traktorer. Den effektive Väderstad harve var velegnet til den nye trend. Bogie og en meget stærkere ramme betød at harvning kunne udføres ved 12-14km/t i stedet for omkring 8km/t. Med den højere hastighed skabte de vibrende tænder et langt bedre resultat med mere findelt jord. Dette betød at landmanden ofte kunne nøjes med en overkørsel, endda med samme eller bedre resultat end tidligere ved flere overkørsler. Dette var et stort skridt fremad.