Väderstad og EarthOptics indgår partnerskab for at forbinde data fra jorden

Väderstad og EarthOptics annoncerer et strategisk samarbejde med det formål at undersøge, hvordan avancerede jorddata kan integreres med løsninger til præcisionslandbrug for at hjælpe landmænd med at træffe mere velinformerede beslutninger, forbedre præstationen i marken og fremme en langsigtet god jordbundssundhed.
Samarbejdet kombinerer avancerede jorddata, agronomisk ekspertise og maskinteknologi, for at udforske nye muligheder inden for præcisionslandbrug og skabe værdi for kunderne.
Partnerskabet tager udgangspunkt i et pilotprojekt på Väderstads forsøgsfarm i Sverige, hvor EarthOptics' teknologi til jordmåling, kombineres med Väderstads ekspertise inden for agronomi, jordbearbejdning og maskinteknologi.
Pilotprojektet vil anvende EarthOptics' GroundOwl™-platform, et automatiseret digitalt konuspenetrometer samt EarthOptics' TruTill™-kortlægning af jordpakning. Teknologierne anvender machine learning-modeller til at kombinere sensordata målt direkte i marken med verificerede målinger, for at generere detaljerede oplysninger om jordpakning og jordens frugtbarhed på cirka 250 hektar. Disse oplysninger omdannes derefter til maskinklare tildelingskort, som kan understøtte jordbearbejdning med variabel arbejdsdybde via styresystemet på Väderstads maskiner, samt andre anvendelser inden for præcisionslandbrug.
Sammen ønsker virksomhederne at opnå en bedre forståelse af, hvordan jorddata kan hjælpe landmænd, med at optimere hver enkelt arbejdsgang i marken. Samarbejdet afspejler et fælles engagement i jordbundssundhed, bæredygtigt landbrug og teknologisk innovation.
- Hos EarthOptics mener vi, at fremtidens landbrug begynder med en bedre forståelse af jorden. Gennem partnerskabet med Väderstad, får vi mulighed for at forbinde avancerede jorddata med agronomisk ekspertise og maskinteknologi i verdensklasse. Sammen undersøger vi praktiske muligheder for at hjælpe landmænd, med at træffe bedre beslutninger, der forbedrer produktiviteten, rentabiliteten og jordbundssundheden på lang sigt, siger Gunnar Bodvarsson, Senior Business Development Executive, EarthOptics.
For Väderstad repræsenterer projektet endnu et skridt i virksomhedens fortsatte ambition om at hjælpe landmænd med at forbedre produktiviteten og rentabiliteten, gennem smartere løsninger til landbruget. I takt med at landbruget bliver stadig mere digitalt, bliver adgangen til brugbare markdata vigtigere end nogensinde. Landmænd efterspørger løsninger, der hjælper dem med at træffe bedre beslutninger og samtidig udnytte ressourcerne mere effektivt. Kombinationen af agronomisk ekspertise, avancerede maskiner og digital indsigt, skaber nye muligheder for at imødekomme disse forventninger. Virksomhederne mener, at fremtidens landbrug i stigende grad vil være baseret på at omsætte data til handling i marken.
Dette pilotprojekt er udviklet til netop at undersøge, hvordan denne forbindelse kan skabe målbar værdi for landmænd. Samarbejdet understreger samtidig partnerskabers voksende betydning for innovation. Ved at samle komplementære kompetencer og teknologier kan virksomheder fremskynde udviklingen og løse udfordringer mere effektivt.
- Hos Väderstad søger vi altid nye måder at skabe værdi for vores kunder på. Dette samarbejde med EarthOptics giver os mulighed for at undersøge, hvordan jorddata, digitale løsninger og maskinteknologi kan arbejde sammen og understøtte bedre beslutninger i landbruget. Partnerskaber som dette er en vigtig del af den måde, vi fortsat udvikler nye løsninger og er med til at forme fremtidens landbrug på, siger Benoit Blateyron, Senior Vice President – Strategy & Innovations, Väderstad.
For EarthOptics giver projektet mulighed for at demonstrere, hvordan jorddata kan omsættes til praktiske agronomiske anbefalinger. For Väderstad skaber det mulighed for at undersøge, hvordan digitale og datadrevne løsninger yderligere kan styrke den værdi, virksomhedens produktportefølje leverer. Pilotprojektet fortsætter gennem hele 2026 og vil omfatte kortlægning, markforsøg og evaluering af potentielle fremtidige anvendelsesmuligheder. Den viden, der opnås gennem projektet, vil hjælpe begge virksomheder med bedre at forstå, hvordan jorddata, maskinintelligens og agronomi kan arbejde sammen under virkelige forhold i landbruget.
I sidste ende handler samarbejdet om at hjælpe landmænd med at træffe bedre beslutninger, opnå bedre resultater og skabe en sundere jordbund for fremtiden. Ved at kombinere innovation, praktisk viden om landbrug og en fælles passion for fremskridt, tager EarthOptics og Väderstad et vigtigt skridt mod at forme den næste generation af løsninger til landbruget.
Om EarthOptics EarthOptics er en virksomhed med speciale i jorddata og har hovedkontor i Minneapolis, Minnesota, USA. Virksomheden kombinerer avancerede teknologier til jordmåling, genomik og datavidenskab, for at give landmænd og landbrugsorganisationer en detaljeret forståelse af jordens kemiske, fysiske og biologiske egenskaber. Ved at kombinere førende markbaserede sensorer med genomik og datavidenskab, leverer EarthOptics indsigt, der hjælper landmænd med at optimere brugen af input, håndtere jordpakning og jordbearbejdning, forbedre jordbundssundheden, beskytte udbyttet og foretage præcise målinger af kulstof i jorden. EarthOptics bringer nu sine jorddata til europæisk landbrug og samarbejder med partnere og landmænd gennem regionale markforsøg. Læs mere på www.EarthOptics.com.