Väderstad introducer nye koniske MixIn ledeskinner

Väderstad, en af verdens førende virksomheder indenfor jordbearbejdning, såning og rækkesåning, introducerer to nye MixIn ledeskinner til Swift, Cultus, Opus og TopDown kultivatorer. De nye, koniske MixIn ledeskinner har en bredere top og smallere bund, hvilket giver en række fordele i marken.

Väderstads unikke MixIn ledeskinne er monteret på alle Väderstad tandkultivatorer og forbedrer maskinens blandingskapacitet betydeligt. En ægte Väderstad innovation, hvor MixIn skinnen kaster materialet fremad i stedet for opad, hvilket tvinger materialet til at passere tanden to gange. Dette fordobler blandingsintensiteten både i dybden og længden.

–MixIn skinnen skaber en fremadgående bevægelse af jorden, som giver en øget fordeling af afgrøderesterne i længderetningen. Den nivellerer også ujævne områder af marken, som f.eks. hjulspor, hvilket mindsker behovet for efterfølgende nivelleringstræk og sparer således landmanden både tid og brændstof, fortæller Magnus Samuelsson, Concept developer hos Väderstad. .

Den koniske MixIn form, som er ny for modelåret 2021, giver landmanden yderligere fordele. Skinnens bredere top øger blandingens intensitet og giver endnu mere fordeling til siderne af afgrøderesterne.

– Med 50mm i bunden og  80mm i toppen, eller 80mm nederst og 120mm øverst, opnår man også forbedret knusning af klumper i tungere jorde. De nye MixIn ledeskinner er endnu et skridt i vore bestræbelser på at tilbyde landmændene de bedste forhold til en enestående fremspiring, siger Magnus Samuelsson.

De nye MixIn ledeskinner 50/80mm og 80/120mm er fremstillet i svensk stål af høj kvalitet og produceret på vor egen fabrik med originale dele i Överum, Sverige. De er tilgængelige for Swift, Cultus, Opus og TopDown fra 2021.

Vilhelm Ektander

Vilhelm Ektander

Product Marketing Manager

Information om cookies

Denne hjemmeside anvender cookies for at optimere funktionen af hjemmesiden, analysere trafikken og tilpasse den dine behov. Webstedets funktion er, til en vis grad, afhængig af cookies.

Hvis du fravælger eller slette cookies, vil du ikke have fuld adgang til alle funktioner på hjemmesiden.