Ny E-Control portal for øget brugeroplevelse

Med focus rettet på brugervenlighed og driftsydelse, introducerer Väderstad en ny integreret portal, som gør opdaterede brugsanvisninger og QuickStart videoer let tilgængelige offline i marken.

- Det, at man altid har opdaterede guides, manualer og instruktionsvideoer tilgængelige ved maskinen i marken, når det behøves, er god support til landmanden, siger Mattias Hovnert, Senior Vice President Sales & Marketing, hos Väderstad, og fortsætter:

- Hvad enten det drejer sig om kalibrering af maskinen, opkobling til traktoren eller opsætning af ISOBUS Task Controller, vil QuickStart videoer hjælpe landmanden i marken, når der er brug for det. I tillæg hertil, kan brugeren også hente digitale manualer og dokumentation direkte i maskinens kontrolsystem.

Dokumenterne og QuickStart videoer kan fås via en ny portal, der er integreret i det iPad baserede styresystem Väderstad E-Control. Når man downloader materiale, vil det gemmes i Väderstad E-Control app’en. Dette gør det muligt for landmanden at få adgang til det, når han er offline i marken.

- Den nye portal, gør det muligt at downloade QuickStart videoer og manualer direkte i Väderstad E-Control app’en. Landmanden har adgang til opdaterede instruktionsbøger, reservedelsbøger og QuickStart guides for hele Väderstad programmet, siger Mattias Hovnert.

Den nye integrerede portal kan downloades via en gratis software opdatering af kontrolsystemet Väderstad E-Control, der frigives i starten af 2020.