Verdens første kompakte diskkultivator fylder 20 år

De første skitser til verdens første kompakte diskkultivator, Väderstad Carrier, blev skitseret på en fransk dug. I 2019, fejrer den succesfulde Väderstad Carrier sit 20-års jubilæum.

I de sene 90-ere kom ideer og forespørgsler fra Frankrig om at Väderstad skulle udvikle et nyt redskab til øverlig og intensiv kultivering for at forberede et falsk såbed og forbedre markhygiejnen.

- I Frankrig sad jeg en dag og spiste frokost med Joël Plançon, vores trofaste franske kollega. Vi begyndte at skitsere et nyt redskab og før vi var færdige med måltidet, havde vi skitseret de første grundlæggende funktioner for Carrier på dugen, og på nogle servietter foran os, fortæller Crister Stark, Chairman, Innovator og Co-owner af Väderstad, og fortsætter:

- Målet med maskinen var at opnå en jævn og øverlig kultivering ved høj hastighed, med et nøjagtigt mix af afgrøderester, efterfulgt af en effektiv konsolidering for at optimere hurtig spiring af frø og ukrudt.

Den arbejdsintensitet som Carrier leverer, er et resultat af, at kultiveringen udføres af to aksler med diske. – diskene i første række bryder og kaster jorden sideværts mens den anden række kaster jorden tilbage. For at maksimere ydelsen, er hver disk monteret på sin egen individuelle diskarm.

- Resultatet er en komplet blanding af jord og afgrøderester og en optimal jævning af marken, forklarer Crister Stark.

I dag har utallige producenter fulgt efter Väderstad, og de kompakte diskkultivatorer har vundet indpas i landbrugsindustrien. Mens Väderstad fejrer 20-året for Carrier, arbejdes der med at udvikle Carrier konceptet yderligere.

- Jeg har meget stor tro på vores seneste Carrier disk innovation, CrossCutter Disken. Denne innovative disk muliggør noget, som ikke tidligere har været muligt inden for afgrødeproduktion – en ultra øverlig bearbejdning, som efterlader de øverste 2-3cm fuldt kultiveret. Ligesom Carrier tilbage i 1999, er CrossCutter Disk en ægte revolution inden for jordbearbejdningsindustrien, siger Crister Stark.

 

Information om cookies

Denne hjemmeside anvender cookies for at optimere funktionen af hjemmesiden, analysere trafikken og tilpasse den dine behov. Webstedets funktion er, til en vis grad, afhængig af cookies.

Hvis du fravælger eller slette cookies, vil du ikke have fuld adgang til alle funktioner på hjemmesiden.