Väderstad belønnes for deres digitale innovationer

Väderstad pris- Digital innovation

Väderstad har modtaget en hæderspris fra Det Kongelige Svenske Akademi for Ingeniørvidenskab. Prisen blev overrakt på det tysk-svenske Tech Forum i Stockholm d. 31. januar. Ceremonien blev åbnet af den tyske kanslerinde Angela Merkel og den svenske premierminister Stefan Löfven.

- Vi er meget glade for at modtage denne pris og stolte af at have udviklet en brugervenlig teknologi, som vores kunder har taget imod med åbne arme, siger Crister Stark, Chairman of the board hos Väderstad.
Väderstad modtager den præstigefyldte udnævnelse for kontrolsystemet Väderstad E-Control, som er en digital teknologi, der gør det muligt for landmanden at kontrollere og monitorere sin såmaskine med en iPad.

- Vi har netop startet vores digitale rejse, hvilket vil gavne både vores nye og eksisterende kunder. Via simple softwareopdateringer kan de eksisterende kunder løbende få deres maskiner opdateret med nye funktioner helt gratis. Nye kunder får altid den nyeste softwareopdatering med deres nye maskiner. Vi har stadig kun set starten af denne fantastiske rejse, siger Crister Stark.

- Vi modtog over 40 nomineringer fra en bred vifte af brancher. Dette år valgte vi at anerkende virksomheder, der innovativt anvender digitalisering for yderligere at udvikle relativt traditionel produktion. Väderstad, producenten af landbrugsmaskiner, modtog en hæderlig pris af netop denne årsag, siger Johan Weigelt, formand for juryen og sekretær for Det Kongelige Svenske Akademi for Ingeniørvidenskab.

Læs mere

Motivation by the jury

“Ved hjælp af digitalisering, har Väderstad haft en fremtrædende position i forhold til, at forbedre effektiviteten af brugen af produkter, hvis funktionalitet har været grundlaget for udviklingen af moderne landbrug i de sidste 250 år. Ved at acceptere udfordringerne ved digitaliseringen, har virksomheden tacklet en hård markedssituation. Väderstad er blevet førende indenfor udvikling af landbrugsmaskiner med sin niche.”

Læs mere