Den nye Väderstad CrossCutter disk håndterer udfordringerne i det moderne landbrug

Den nye Väderstad CrossCutter disk åbner helt nye muligheder for effektiv jordbearbejdning og forbedrede markresultater. CrossCutter disken kan monteres på den alsidige diskkultivator Väderstad Carrier, med arbejdsbredder fra 3,0 til 12,25 meter.

- CrossCutter disken præsterer fremragende i rapsstub og dækafgrøder, ligesom den giver store fordele i kornstub og pløjet jord, siger Mattias Hovnert, Sales & Marketing Director på Väderstad, og han fortsætter:

- CrossCutter disken arbejder meget intensivt ved lavt trækraftbehov, lav arbejdsdybde og en hastighed på op til 20km/t.

Læs mere

Fremragende resultater efter raps

Når rapsen er høstet, er det meget vigtigt at få eventuelle restfrø til at spire og gro. Dette skaber et falsk såbed, som senere kan elimineres med anden overkørsel, for at sikre god markhygiejne til den næste afgrøde. Hvis ikke dette gøres, risikerer man, at restfrøene vil forstyrre de efterføldende afgrøder i de kommende år.

- På grund af diskens form og høje kvalitet i svensk stål, yder CrossCutter disken fuld gennemskæring og intensiv blanding ved øverlig bearbejdning. Dette betyder, at et falsk såbed etableres over hele marken, siger Magnus Samuelsson, Concept Developer på Väderstad.

CrossCutter disk kan monteres på den alsidige diskkultivator Väderstad Carrier.

- Eftersom hver enkelt CrossCutter disk er monteret individuelt, på dens egen gummiophængte diskarm, har Carrier en god evne til at følge markens konturer og dermed sikre et meget jævnt resultat., siger Magnus Samuelsson.

Læs mere

Total gennemskæring af dækafgrøder

Derudover giver CrossCutter disken store fordele ved bearbejdning af dækafgrøder.

- Ved at arbejde intensivt i 2-3cm arbejdsdybde, undgår CrossCutter disken nedblanding af  rester af dækafgrøden. Dette eliminerer dækafgrøden og minimerer samtidigt risikoen for problemer i den efterfølgende afgrøde.

Læs mere

På gården viser CrossCutter disk også gode resultater i kornstub, hvor dens intense øverlige bearbejdning  vil hjælpe med at bekæmpe græskrudt, såsom agerrævehale. På pløjet jord, skaber den robuste konstruktion et fint såbed.

CrossCutter disken har en diameter på 450mm og produceres i svensk højkvalitets V-55 stål. CrossCutter disken er udviklet og produceres af Svensk Presshärdnig (SPH) i Sverige. SPH, som er en ledende producent af hærdede sliddele, er et datterselskab i Väderstad Gruppen.

Den nye CrossCutter disk fås til Väderstad Carrier 300-400, Carrier 420-820 og Carrier 925-1225 fra marts 2018.

Læs mere