Opus - et helt nyt medlem af Väderstads kultivatorfamilie

Opus er en helt ny kraftfuld og fleksibel kultivator, som kan arbejde ned til 40 cm. Med en tandafstand på 27 cm på fire buller og en frihøjde på 80 cm, kan Opus håndtere store mængder afgrøderester og fastholde et moderat trækkraftbehov. Et unikt udvalg af spidser og skinner gør det nemt at tilpasse Opus til lokale forhold.

Opus in action, with SteelRunner

Hvad er nyt med Opus?

  1. Den helt nye kultivator Opus, der fås som 6 og 7 meter model, blev introduceret for første gang i oktober 2014. Den første Opus ruller af samlebåndet i foråret 2015.
  2. 27 cm tandafstand muliggør kultivering ned til 40 cm dybde med mange afgrøderester. Der er op til 700 kg justerbart hydraulisk udløsertryk på hver tand, som sikrer perfekt dybdekontrol selv på tunge jorde.
  3. Opus fås med to pakkertyper; dobbelt SoilRunner og SteelRunner. Disse pakkere er udskiftelige og kan også afmonteres helt. Trykket kan varieres efter forholdene.

“Opus er især udviklet til de større landbrug, som ønsker en fleksibel kultivator. Vi har testet maskinen på tre forskellige gårde i Tyskland med jordtyper varierende fra meget let til tung lerjord. Det unikke ved Opus er, at den kan klare alle betingelser, og at man kan variere trykket på pakkervalsen eller helt fjerne den om nødvendigt”, sagde Maria Redwanz på Väderstad.

“Vi har op til 20 forskellige kombinationer af spidser og skinner til Opus. Dette sikrer stor fleksibilitet for at tilpasse maskinen til at arbejde i forskellige dybder, varierede jordtyper og under forskellige betingelser", tilføjede Maria.

"Spidser til Opus inkluderer Marathon spidser i 50 mm og 80 mm. De er belagt med en speciel type hårdmetal, som gør at de holder samme facon gennem hele deres levetid, hvilket sikrer præcision i kultiveringen. Det betyder også at Marathon spidserne holder otte til ti gange længere end almindelige spidser”, sagde Maria.

Double SoilRunner
Dobbelt SoilRunner

Første type pakker: Dobbelt SoilRunner

  • 575 mm diameter, gummiophængt, U-profil pakker. Profilerne fyldes med jord og efterlader en åben overflade, mindre slitage da jord arbejder mod jord
  • Jorden giver pakkeren mere vægt og øger pakningseffekten
  • Kan håndtere våd jord, i det overlapningen og den store kontaktflade nedsætter trækkraftbehovet

rotating levellers Opus
SteelRunner

Anden type pakker: SteelRunner

  • 600 mm diameter
  • Gummiophængt
  • Aggressiv, tung, knuser knolde
  • Hængende afskrabere holder valsen ren under alle forhold
  • Efterlader en jævn og velpakket overflade