» Know-how » Basal agronomi » Jordbundsanalyser » Diagnostik af jorden

Diagnostik af jorden

Jordanalyse og -test

Jordbundsanalyse og -test er afgørende for et højt udbytte. Med en spade og grundig inspektion er det let at få et indtryk af jordforholdene, fordi jordens udseende og adfærd viser dens status og funktion..

Jorden består af et kompliceret system, hvor kemiske, biologiske og fysiske processer virker sammen, så afgrøden kan vokse og sikre et højt udbytte. For eksempel er bevægelsen af vand og luft en vigtig funktion i jorden, en bevægelse, som kontrolleres af jordens struktur.

Umiddelbar indsigt

Derfor er det en god ide at holde øje med jordens forhold og tilstand. Dette kan gøres ganske enkelt med en spade og et nærmere kig, da forholdene i jorden ofte afspejles i udseendet. Det er ofte muligt at få et øjeblikkeligt indblik i jordens tilstand ved at se på jorden og overveje hvordan den er blevet behandlet tidligere.

Det grundlæggende tip er at grave ned til ca 30 cm dybde for at få et godt billede af hele jordbunden, hvis du graver dybere ned i undergrunden giver det et endnu bedre billede af jordens egenskaber. Der benyttes en række forskellige metoder til at foretage en diagnose og vurdering af jordens sundhed. Nogle er ret avancerede, men de fleste er nemme at udføre.

Læs mere
Porøsitet

Meget at se på

Fælles for de fleste metoder er at jorden ofte bedømmes udfra:

  • Tekstur – en rulletest giver et hurtigt svar på lerindholdet.
  • Struktur – kan bedømmes efter  antallet af spadestik der skal tages for at dække spadens blad, eller ved at smide en stor jordklump på et hård underlag og studere størrelsen aggregaterne som jorden deler sig i.
Læs mere
  • Porøsitet – mængden af porer, der er synlige ved at bryde et aggregat, angiver forskellige forhold for rødderne. 
  • Farve, lugt og smag (!) – jorden skal lugte frisk, en lugt af svovl er et dårligt tegn. 
  • Regnorme  – i en spadefuld jordbund skal der være 2-4 regnorme. 0 orme er et advarselstegn - jo flere desto bedre.
  • Plov- eller jordbearbejdningspanel og andre hårde lag – en tæt måtte af rødder i et område er et tegn på jordkomprimering

Ved at grave dybere, kan dette give en indikation af hydraulisk ledningsevne og et nærmere kig på aggregatets natur. Rodnettets dybde, ligesom antallet af rødder samt deres diameter ,angiver hvor god jorden er at vokse i.

Læs mere

Grav flere huller

Et godt udgangspunkt er at grave et hul minimum 2 steder på marken - et, hvor afgrødevæksten er god og et, hvor væksten er dårlig. Sammenligningen af det bedste sted med et komprimeret sted på marken kan give interessante oplysninger. Det vil vise nogle kontraster og give en bedre chance for at finde forskelle i jorden, der kan forklare forskellene i væksten. Et andet tip er at grave et hul hvor der permanent er dækket af planter uden for marken, hvor der ikke kører maskiner.

Et hul, som repræsenterer de gennemsnitlige værdier for marken, giver også informationer om de normale forhold. Antallet af gravede huller afhænger af tid og energi, men det er bedre at grave mange huller og få en bedre indsigt end at gå i detaljer med et enkelt hul fra start af.

Læs mere

Ordbog:

Hydraulisk ledningsevne = mængden af vand som kan infiltreres i jorden inden for en vis tid, er en god indikator for, hvor godt jorden fungerer fra et jordmæssigt fysisk perspektiv.

Plov- eller jordbearbejdningssål = pløjesål er den komprimerede zone mellem jordbund og undergrund lige under plovdybden, som ofte komprimeres af ploven og af hjulene i furen. Jordbearbejdningssålen kan udvikle sig i dybden på grund af gentagne overkørsler i våde forhold. Karakteristisk for begge er nedsat jordgennemtrængelighed for vand og luft, da de største porer komprimeres sammen og forhindrer rødderne i at vokse.

Rulle test = ved at gnide fugtig jord hurtigt mellem pegefinger og tommelfinger i et let greb, giver det en ide om jordstrukturen. En siltjord giver en rulle på 4-6 mm, en let ler jord giver en rulle på omkring 2 mm og en tung ler jord ca. 1 mm. 

Tekstur = refererer til proportionerne af mineralpartikler med forskellig gennemsnitlig diameter, dvs. det relative forhold mellem sand, silt og ler. Evt. se tabellen "Partikelstørrelsesfordeling" i kapitlet Jordens byggesten.

Læs mere