» Know-how » Basal agronomi » Om jorden » Karakteristik af forskellige jordtyper

Karakteristik af forskellige jordtyper

Jordens base - karakteristik af forskellige jordtyper

1. Sandjord

Sandjord er ofte tørt, mangler næringsstof og drænes hurtigt. Den har ringe (eller ingen) evne til at transportere vand fra dybere lag gennem kapillærtransport. Derfor skal bearbejdning af sandjord i foråret holdes på et minimum for at fastholde fugt i såbedet. Nærings- og vandkapaciteten i sandjord kan forbedres ved tilsætning af organisk materiale.

2. Siltjorde 0-10% ler

Disse jordarter adskiller sig fra sandjord ved at have en større tendens til skorpedannelse, som ofte er meget hård. Hvis de er overbearbejdet, kan de blive kompakte, og dette mindsker deres evne til at infiltrere vand i våde perioder. Under tørre forhold kan de blive hårde og vanskelige at kultivere. Imidlertid er de generelt lette at bearbejde og kan opbevare betydelige mængder vand. De kræver god genkonsolidering, men jordbearbejdning under våde forhold bør undgås.

Læs mere

3. Lerjord med 10-25% ler

Disse jordyper adskiller fra de ovenfor beskrevne, da skorpedannelsen kan være meget kraftig, ofte så kraftig at det er nødvendigt at bryde den op. Med et lavt indhold af ler og organisk materiale er aggregatdannelsen ofte dårlig.

4. Lerjord med 25-40% ler

Disse jordarter har en god evne til at transportere vand ved kapillærvirkning fra dybe lag, men hastigheden er langsom, så planternes behov for vand opfyldes ikke gennem kapillært vand. Disse jordarter er mørkere i farven, og jordbunden er mere markant. Aggregering mindsker risikoen for skorpe. Disse jordarter skal kultiveres når indholdet af vand er passende, for at fremme en optimal dyrkning. Der er risiko for at jorden bliver knoldet, hvis forholdene er for tørre eller trykket sammen, hvis de er for våde. Disse jordarter har en god evne til at forbedre deres struktur gennem påvirkning af klima, rødder osv.

Læs mere

5. Lerjord med 40% ler

Tung lerjord har en meget høj evne til at fastholde vandkapaciteten, men det meste af vandet er bundet i jorden og ikke tilgængeligt for planterne. Humusindholdet er ofte højere end i andre mineraljorde. Disse jordtyper danner ikke skorpe, når de tørrer. De har en meget god evne til at forbedre deres struktur gennem f.eks. frost/optøning og tørring/fugt. I kolde vintre fryser leret fra hinanden og danner en meget gunstig aggregeret struktur i jordbundslaget. Hvis leret tørrer ud uden at være frosset, kan det blive meget stift og vanskeligt at bearbejde.

Når disse jorde er mættet af vand, kan de være klæbrige og meget uigennemtrængelige for vand. På grund af det høje lerindhold er næringsindholdet meget høj. Tunge lerjorde har brug for en høj grad af komprimering omkring frøet, når de er tørre, men ikke når de er fugtige og plastiske. Risikoen ved at bearbejde dem under våde forhold er, at det fører til komprimering.

Læs mere

Ordbog

Kapillært = kapillært vand er vand, der kan stige op i jorden i de fine porer, der binder vandmolekylerne i porerne, vedhæftning, men også gennem tiltrækning mellem vandmolekyler, samhørighed. Siltige jordarter har stor kapillaritet og kombinerer en stor mængde af  kapillær stigning med en høj kapillær stigning.

 

Ler = ler er den mindste partikelgruppe med en gennemsnitlig partikeldiameter på mindre end 0,002 mm. Se tabel "Partikelstørrelsesfordeling" i kapitel Jordens byggesten.

Læs mere