Regnorme

Regnormenes gravning giver iltning og dræning af jorden. Derudover frigøres plantenæringsmidler fra halm og avner, som har passeret gennem ormenes fordøjelsessystem. Landmændene kan fremme antallet af regnorme ved at tilføre store mængder organisk materiale og ved at anvende mere skånsom jordbearbejdning.

Know How channel

I en normal landbrugsjord kan der være mellem 100.000 og 1 million regnorme med en vægt på tilsammen mellem 100 og 1000 kg, på en enkelt hektar. Disse regnorme spiller en meget vigtig rolle for jorden, når de udfører deres arbejde.

Know How channel

Gennem deres aktivitet øger de dræning og iltning af jorden, når de laver kanaler til transport af vand og luft til nederste jordlag.

Øget porøsitet

Udover dræning og iltning, påvirker regnormene også andre af jordens fysiske egenskaber. Antallet af porer øges og jordens massefylde mindskes, når ormene graver sig gennem jorden. Denne bearbejdning, som udføres af ormene, øger antallet af makroporer (diameter > 0.5mm) betydeligt og skaber et netværk af kanaler og lommer i jorden. Dette neværk kan udgøre op til 4000-5000 km pr. hektar og tunnellerne kan strække sig til 2-3 m dybde. Tunnellerne fungerer som ‘motorveje’ for rødderne i jorden. I løbet af få år flytter regnorme mange tusinde tons jord pr. hektar op til jordoverfladen.

Næringsmidlerne er lettere tilgængelige

Jordens biologi forbedres ligeledes, eftersom regnormenes aktiviteter stimulerer mikroorganismer og aktivt spreder svampe og bakterier i jordprofilen. Dette påvirker i sidste ende jordens kemi, eftersom tilgængeligheden af stort set alle næringsmidler forbedres, når der passerer organisk materiale gennem regnormene. Foreksempel er koncentrationen af nitrat 8 gange højere i ormenes afføring end i den omkringliggende jord. Denne afføring fungerer som ‘lim’ mellem jordens partikler, hvilket forbedrer aggregaternes stabilitet og jordstrukturen.

Orme kan ikke lide jordbearbejdning

Regnorme er følsomme overfor mange områder af den moderne landbrugsdrift, som f.eks. pesticider og jordpakning. Jordbearbejdning er et følsomt emne, fordi det forstyrrer ormene og ødelægger deres tunnelsystem. Dette gælder især i september og oktober, hvor ormene normalt formerer sig. Jordbearbejdningen kan grupperes i henhold til den skade, den påfører regnormene som følger: Direkte såning < harvning < stubharvning < pløjning < rotavation.

Know How channel

Plovens virkning på ormene er genstand for hyppig debat. En undersøgelse har vist, at pløjning førte 10% af den totale mængde regnorme i jorden op til overfladen. Derefter spiste fugle omkring en tredjedel, mens det lykkedes for resten at undslippe og vende tilbage i jorden.

Føde til ormene

For at bevare regnormene er det vigtigt, at fodre dem regelmæssigt.

Know How channel

Den bedste metode er at indføre kløvergræs i afgrøderotationen. Imidlertid er ethvert middel, som øger mængden af organisk materiale i jorden, positivt for ormebestanden. Grøn gylle og mellemafgrøder er fremragende ormefoder. På blot nogle få år med aktiv brak med udlæg af kløver og græs i stedet for vinterhvede, kan antallet af regnorme efterfølgende år øges med 100%.

Know How channel

Regnorme er således en god indikator for jordens frugtbarhed – hvor de trives, vil afgrøderne også trives.

Ordbog:

Underjord = er den del af jordprofilen, som ligger direkte under pløjelaget og ofte ikke påvirkes af normal jordbearbejdning ned til pløjedybden, men undertiden berøres af dybdeløsning. Grænsen mellem topjord og underjord er tit meget synlig i pløjet jord som pløjesål, hvor plovfurer og hjulslip har pakket jorden.

Porer = jordporer er de områder, kanaler og revner i jorden, som fyldes med enten vand eller luft afhængig af jordens aktuelle vandindhold.

Tør massefylde = kaldes også volumenvægt og henviser til vægten af jorden i forhold til dens volumen, inklusiv de luftfyldte områder, når jorden er tørret til 105°C.

Orme efterladenskaber = ekskrementer, som i ormens tilfælde ofte er synlige som små dynger omkring åbningerne af ormenes kanaler i jordoverfladen.

Nitrat = planterne optager normalt størstedelen af deres nødvendige kvælstrof som nitrat, NO3- der er en form for kvælstof, som findes i jorden og også i mineralsk gødning. I jorden omdanner specialbakterier ammoniak, NH4+, via nitrit, NO2- til nitrat. Denne proces kaldes nitrifikation.