Väderstad ser udviklingen som positiv

På trods af udfordrende eksterne faktorer, der pressede producentpriserne for landmændene, rapporterer Väderstad-koncernen om resultater (EBITDA) på 82 MSEK for det foregående regnskabsår. Omsætningen på 2100 MSEK, er stort set uændret sammenlignet med året før. Soliditetsgraden er 42 procent. 

Jan Engfeldt and Crister Stark
Crister Stark, bestyrelsesformand, Väderstad Holding AB og Jan Engfeldt, CEO Väderstad AB

- “På trods af, at markedet har været præget af svag efterspørgsel efter landbrugsmaskiner, som følge af lave afregningspriser på korn, oksekød, svinekød og mælk, har det været et godt år for Väderstad," siger Crister Stark, bestyrelsesformand.

Väderstad-gruppen, som siden 2014 har delt sit regnskabsår oktober til september, fremlægger nu sine tal for 2015. Väderstad-gruppen består af Väderstad AB med salgsselskab, Seed Hawk i Canada, Svensk Presshärdning AB og Väderstad Farm AB med 250 ha i Väderstad.

- Nogle markeder har udviklet sig godt, med god efterspørgsel, ikke mindst Sverige, mens andre markeder har haft store udfordringer på grund af sikkerhedsproblemer og valutaudsving - Rusland, for eksempel,” siger Crister Stark.

Afregningspriserne er blevet presset hårdt

Generelt har markedet for landbrugsmaskiner været præget af svag efterspørgsel, da landmændenes afregningspriser er blevet presset hårdt - et globalt problem. 
- “I Canada har vi set svagere efterspørgsel, og desuden, har vi i løbet af året haft nogle engangsomkostninger i vores canadiske selskab Seed Hawk. Men selv i Canada, har vi tillid til den kommende udvikling,” siger Crister Stark.

Tilfredsstillende ordreflow i løbet af 2016

Indtil nu har markedet for landbrugsmaskiner været svagt, men det til trods, har ordreflowet for Väderstad været tilfredsstillende. 
- Vi er på forkant når det gælder udviklingen indenfor teknologi og elektronik - noget der er afgørende for effektiviteten og landmænds overlevelse. Det er derfor glædeligt at se, at vi er noget foran sidste års salg, og jeg kan se, at vi har forudsætningerne for at gøre dette til et godt år," konkluderer Crister Stark.

For mere information, kontakt venligst:
Crister Stark, bestyrelsesformand, Väderstad Holding AB, tel: 0142-820 00, crister.stark@vaderstad.com