Rapid 25 år - “En vanskelighed der overvindes bliver et aktiv”

Rapid blev lanceret på et tidspunkt, hvor landbruget blev betragtet som uvæsentligt og urentabelt. I 1991, da Rapid blev lanceret, var den politiske situation direkte kontraproduktiv for Sveriges landmænd. Landmænd var en byrde - du kunne jo få mad i butikkerne, begrundede folk, selv på højere niveauer i regeringen, og landmænd blev tilbudt penge for at lave deres jorde om til f. eks. golfbaner. 

- “Vi så potentialet i at gøre brug af denne temmelig absurde situation, og arbejdede hårdt for at producere et nyt koncept. Vores primære motivation var, at finde en måde, hvorpå man kunne reducere landmændenes omkostninger samt gøre deres landbrugsmaskiner mere effektive. En vanskelighed, der overvindes bliver et aktiv,” siger Crister Stark.

Efter valget i efteråret 1991 var der regeringsskifte, men det var ikke før 1995, at Sverige blev en del af EU, hvilket stillede krav om forbedrede vilkår for svensk landbrug. Konsekvensen var nye regler og økonomiske forhold, der gjorde tingene lettere for landmændene. 

  Crister Stark
Crister Stark

Men historien om Väderstads såmaskiner til direkte såning begyndte langt tidligere. I løbet af 80'erne arbejdede Crister Stark og Gert Gilstring  såmaskiner til direkte såning. Selv dengang, var en af hovedårsagerne, at finde mere omkostningseffektive dyrkningsmetoder.

Det kan være risikabelt, at så mens afgrøderesterne stadig er på jorden, ikke mindst på grund af snegle. Så her i Norden, hvor såning hovedsageligt  foregår i efteråret, kunne folk ikke umiddelbart se mulighederne. Men det til trods, opstod en bølge af interesse for direkte såning hos en del af landmændene.

DS-machine
Vores første såmaskine DS serie

- “Landmændene kunne godt lide denne nye type maskine, som sår i den perfekte dybde og som samtidigt lukker jorden over frøene med hjulene. De kaldte denne såmaskine til direkte såning for deres universelle maskine,” siger Crister.

Rapid er interessant for agronomien

Den primære fordel ved Rapid maskinen er, at den reducerer omkostninger, og er interessant for agronomien. Den er velegnet til stort set alle jordtyper, og jorden behøver ikke at være forberedt. Dette gør den til en utrolig omkostningseffektiv maskine. Selv hvis jorden er hård, bevæger disken sig med hjælp fra sit gummiophæng direkte i jorden. Det er hjulet bag, der guider disken og samtidig lukker såfuren.

- "Landmændene blev besejret i starten af 90'erne. Vi indså, at det eneste vi kunne sælge i fremtiden var noget, der ville hjælpe dem med at forbedre og være mere effektive. Vi tog det bedste fra den direkte såning, især såskærene, og udviklede konceptet yderligere, indtil det  blev til Rapid. Vi producerede større hjul og udviklede et kombisystem til gødning. Vi har ændret de fleste ting, men har holdt fast i det bærende koncept fra direkte såning, "siger Crister.

Vi tilførte også effektiv jordbearbejdning ved hjælp af CrossBoard - en opfindelse, der ændrede landbruget. Maskinen havde så fremragende funktioner, at hastigheden ved såning kunne fordobles. I foråret 1991 blev der solgt 50 Rapid maskiner. 25 år senere, er næsten 25.000 stk. blevet solgt.

-"Selvfølgelig var der nogle problemer til at begynde med, men vi kæmpede videre og
løste alle vores problemer, til stor glæde for landmændene," siger Crister.

I dag kan Rapid findes i 40 lande

At være i stand til at så under forskellige forhold, uden forberedende jordbearbejdning, blev starten på en ny æra for landbrug. Hos Väderstad arbejdede vi hele tiden på at forbedre og forfine vores produkter, og der var stor efterspørgsel efter en større pneumatisk Rapid. Et internationalt marked åbnede snart op.

Det tyske firma Accord havde et pneumatisk system. Crister fik kontakt, og noget modvilligt, sagde tyskerne ja til et møde. Mødet gik godt og Crister bragte systemet med hjem.

- "Der var enormt udviklingspotentiale i pneumatik og vi begyndte at designe en maskine, der kunne foldes op til en bredde på tre meter til transportformål. Optimismen blandt bønderne var steget i takt med beslutningen om at tiltræde EU, på samme tid som maskinen blev lanceret. Situationen blev generelt meget bedre, "siger Crister.

Finland blev også et stort og vigtigt marked for os, men ligesom Sverige, havde Finland til tider vanskelige økonomiske perioder på grund af valutaproblemer og devaluering.

Early Rapid in UK 1994
Rapid demonstreret i England tilbage i 1994

- "Senere startede vi i England og fik en fantastisk start der. Vi udvidede vores produktion, vi byggede tre og fire meter maskiner og pneumatiske maskiner op til otte meter, side om side, to linjer. Efterhånden startede vi også i Frankrig og derefter tog vi land efter land."

Rapid er ikonisk 

Rapid er en robust og bæredygtig maskine, der hjælper landmænd med at strømline deres landbrugsaktiviteter gennem reduceret indsats og forbedret udbytte. Den giver en meget stor sikkerhed for plantevækst, uanset årstiden. Med Rapid kan landmanden så dobbelt så hurtigt som ved brug af konventionel såning og jordbearbejdning. Sideløbende med dette er traktorudviklingen og den tekniske udvikling gået stærkt.

- "Jeg tror, at maskinerne vil blive større og større, og at vi vil udvide deres anvendelse. Men deres oprindelige alsidighed, kvalitet og pålidelighed vil altid forblive. Der er også
god
efterspørgsel efter brugte Rapid maskiner; Rapid bliver bare større og større,"siger Crister.

Hos Väderstad siger vi at det er kraften af innovation der skaber vores succes. Der er nu endnu en ny version af Rapid som anvender ny teknologi, nye IT egenskaber, nye vedligeholdelsesfri lejer og så videre. 

- “Vi var de første til at benytte E-Control, der via en iPad som eneste kontrolenhed, åbner op for et helt nyt marked. iPad'en kommunikerer trådløst med såmaskinens Gateway og er absolut fremragende i sin enkelhed og brugervenlighed. Et system stort set uden begrænsninger,” siger Crister.

Rapid kan sammenlignes med Bahco skiftenøglen eller Lockheed Hercules fly, et koncept og en kvalitet, der består sin prøve til hver en tid og som hele tiden kan udvikles.

"Så længe vi kan se fremad, kan vi forbedre konceptet yderligere. Vi har allerede en række idéer til at øge præcisionen og gøre maskinen endnu mere attraktivt for vores kunder, som støtter os i vores arbejde. Nogle produkter er udødelige, Rapid er ikonisk," konkluderer Crister.

Rapid drilling year model 2015
2015 årsmodellen af Rapid 3 og 4 meter, begge single og combi versioner

 

Rapid A 800S
2016 årsmodelllen Rapid A 4, 6 og 8 meter single versioner