Carrier X - Lavere vægt og forbedret ydeevne

Den liftophængte diskkultivator Carrier X, tilgængelig i arbejdsbredderne 4,25, 5,25 og 6,25 meter, kan udstyres med efterpakkeren single SoilRunner. Som følge af det gode arbejdsresultat og pakkerens lavere vægt, opnår den foldbare diskkultivator nye fordele i marken. 

PakkeringeneSoilRunner er designet med en U-profil, som er konstrueret til at blive fyldt med jord. Derved arbejder pakkeren jord mod jord, hvilket resulterer i en kultiveret åben overflade.
- Jord mod jord metoden er forankret i en øget kundeefterspørgsel efter en pakker, som giver en god struktur i lette jorde, uden risiko for dozing. Derudover giver SoilRunner mulighed for at bearbejde markerne i våde forhold også, siger Bernt Mårtensson, konceptudvikler hos Väderstad.

Carrier X with SoilRunner
Carrier X 525 udstyret med single SoilRunner

Da U-profilen fyldes med jord, reduceres slitagen.

– Single SoilRunner, med en diameter på 575mm, vejer 30% mindre end SteelRunner. Derfor kræver single SoilRunner en lavere løftekapacitet fra traktoren, men opretholder stadig de gode arbejdsresultater som en Carrier X udfører i marken, siger Bernt Mårtensson.

Mere omfattende brug

Gennem årene er den effektive diskkultivator Carrier X blevet forfinet og videreudviklet. En af de seneste tilføjelser er de 470 mm diske, TrueCut 470, som følge af deres koniske form og udskæringer fastholder en aggressiv skæring gennem hele levetiden.  
– Ved at udstyre Carrier X med TrueCut 470 diske sammen med single SoilRunner efterpakkeren, opnår man en aggressiv diskkultivator der kan håndtere store mængder afgrøderester, med et lavt trækkraftbehov, siger Bernt Mårtensson.

Carrier X with SoilRunner

Carrier X 425-625 kan leveres med single SoilRunner pakker fra modelår 2017.


Om produktfamilien Carrier X:

Carrier X er en liftophængt foldbar diskkultivator der kombinerer alsidighed med høj kapacitet og ydeevne. Maskinen er designet til øverlig bearbejdning i høj hastighed og effektiv blanding ned til en dybde på 10 cm. Carrier X kan udstyres med enten 45cm diske med små udskæringer eller 470mm TrueCut diske, og er tilgængelig i arbejdsbredderne 4,25, 5,25 og 6,25m. Når maskinen er sammenfoldet er transportbredden på 2,4m.