Vand i jorden

Den mængde vand, som er til rådighed for planterne i jorden, bestemmes af jordporernes diameter. Det er vigtigt, at undgå jordpakning, som sammenpresser porerne og mindsker vandets adgang. En lerjord indeholder ca. 20 mm plantetilgængelig vand pr. 10 cm jord, men den mængde, som planten kan bruge, afhænger af røddernes dybde og sammenfletning.

Tidligt om foråret efter snesmeltning eller tung regn kan jorden nå op på sin max. vandbindingsevne, hvilket betyder, at alle porer er fyldt med vand. I takt med at jorden tørrer ud og vandet drænes, enten naturligt eller ved hjælp af overfladedræn, når jorden sin markkapacitet.

Store porer tømmes

I markkapacitet tilstanden tømmes de lidt større porer for vand, som erstattes af luft, hvorimod de finere porer stadig er fyldt med vand. Jo højere i jordprofilen porerne ligger, jo mere vil de være fyldt med luft. I en jord med 50% solidt materiale og 50% porer og markkapacitet, er ca. 10-20% af jordmængden fyldt med luft og 30-40% med vand.

Afgørende diameter

Det tilgængelige vand for planten i jordens porer er forskellen mellem markkapacitet og permanent visningspunkt

 

Vandets udtrækningskraft (‘rodsugning’) i meter vand (mwc)

Tilsvarende pore diameter (mm)

Let tilgængeligt

1–6

0.03–0.005

Tilgængeligt

6–50

0.005–0.0006

Svært tilgængeligt

50–150

0.0006–0.0002

Ikke tilgængeligt

>150

< 0.0002

Kilde: Kerstin Berglund, SLU

Det er diameteren af de vandfyldte porer (se ovenstående tabel), som afgør, hvor let eller vanskeligt det er for planterødderne at udtrække vandet af jorden. Porerne i jorden er et resultat af dens tekstur og struktur.

Know How channel

Rodhår i porer
A) Rodhår B) Jord C) Vand
Det er porens diameter, som afgør hvor tæt vandet bindes i porerne. Jo mindre diameter, jo tættere bindes vandet og desto sværere er det for roden at trække det ud. Til sidst når rodhåret sin grænse og kan ikke længere udtrække vand fra de smalle porer.

Vandet i større porer er let tilgængeligt, men med mindre porediameter tager det i stigende grad mere energi fra planten at optage vandet, som vist på ovenstående billede "Rodhår i pore". Grænsen er det permanente visningspunkt, hvor rodsugningen ikke længere kan udtrække vand fra jordens porer og derfor visner. I praksis kan planterne dog ikke udnytte alt vandet helt ned til det permanente visningspunkt, men giver op længe forinden.

Roddybden bestemmer

Mængden af vand, som en afgrøde kan optage, er bestemt af en kombination af:

  • Den mængde vand, der er tilgængelig for planten i (se tabellen)

Jordtype

Plantetilgængeligt vand (mm) pr. 10cm jordlag

Sand

ca. 10

Silt

ca. 20–25

Lermuld

ca. 20

Brunt ler

ca. 10–15

Kilde: Kerstin Berglund, SLU

  • Roddybden i jordprofilen
  • Røddernes sammenvævning i jorden

Tilsammen fastsætter disse tre faktorer et biologisk visningspunkt. I den sammenhæng er det vigtigt for landmanden at vide, at jordpakning kan påvirke vandtilførslen til afgrøden. Hvis hjulslip sammenpresser store porer i jorden, hindrer dette dræning og reducerer jordens evne til at forsyne planterne med vand.

Ordbog:

Maksimal vandbindingskapacitet = alle porer er fyldt med vand – dette gælder også efter snesmeltning, langvarig regn eller under grundvandsniveauet.

Markkapacitet = frit vand er afdrænet ned til en dybde på ca. 1 m. Denne tilstand kaldes ofte dræningsligevægt, eftersom vandet holder op med at flyde i dræn/grøfter. I ovenstående jordprofil fyldes de større porer med luft ved markkapacitet, mens de finere porer stadig indeholder vand.

Permanent visningspunkt = når vandet i jorden er bundet med en vandudtrækningskraft, som overstiger 150 m meter vandsøjle (1500 kPa), kan rødderne ikke længere optage det. Denne grænse kaldes det permanente visningspunkt og repræsenterer vand, der indeholdes i porer med en diameter på under 0,002 mm.

Tekstur = jordens tekstur henviser til proportionerne af mineralske partikler med forskellig gennemsnitlig diameter, dvs. de relative proportioner af især sand, silt og ler, som vist i partikelstørrelse tabellen i kapitlet Jordens byggesten