Rødder

Rødderne lever et hemmeligt liv under jorden. Under en hektar vinterhvede kan der være 300.000 km rødder, som forsyner afgrøden med vand og næringsmidler. Et veludviklet rodnet er resultatet af en god jordstruktur og har afgørende betydning for et højt udbytte.

Rødderne holder planten fast i jorden og forsyner den med vand og næringsmidler. Plantens rodsystem er normalt lige så genetisk forudbestemt hvad angår form og udseende, som bladene og stænglen over jorden. Imidlertid begrænser miljøet i jorden (sand, ler, etc.) spredningen af rødderne. I veldrænet lerjord med god jordstruktur kan visse planterødder nå helt ned på 2-3 m dybde.

To forskellige systemer

Know How channel

Tokimbladede planter, for eksempel rapsafgrøder, har et rodsystem, som består af en hovedrod med siderødder.

Know How channel

Enkimbladede planter, for eksempel korn, har 3-5 primære rødder, som kommer fra det spirende frø og kronrødder, der dannes af den nederste del af stængelen. Omkring 20-30 cm bag de forreste uforgrenede rødder, danner planten en zone med trevlerødder.

Høj hastighed, men begrænset styrke

Rødderne arbejder sig gennem jordprofilen med en hastighed på omkring 0,5-3,0 cm pr. dag i deres hurtigste værkstperiode. Imidlertid er rødderne afhængige af revner og huller i jorden til deres vækst, eftersom deres evne til at skabe egne kanaler er ret begrænset. I våd jord kan rodspidsen trænge gennem jordpartiklerne, men i tør jord er rødderne tvunget til at bruge porer med en diameter, som er større end deres egen. Mekanisk modstand i jorden kan ses på fortykning af rodspidsen og forgrening. Rødder og regnorme hjælper hinanden på den måde, at rødderne bruger ormenes tunneller og regnormene bruger gamle rodkanaler, når de bevæger sig gennem jordprofilen.

Fine tråde

Rødderne er meget effektive, når det gælder optagelse af næringsmidler og vand fra jorden. Rodens yderste spids er dækket af rodhætten og bag ligger en zone, hvor cellerne deler og strækker sig. Bagved er der et område med fine rodhår, som har en diameter på ca. 0,01 mm og en længde på 1-10 mm. Disse rodhår forøger rodens evne til at optage vand og næringsmidler, f.eks. kan en hvederod med en diameter på omkring 0,5 mm have en absorberingsflade på 5 cm2 pr. rodcentimeter. Rodhårene frigør slim, som yderligere øger kontakten med jorden.

100 meter rødder i en liter jord

Rodsystemets effektivitet for optagelse af vand og næringsmidler, viser hvor godt rødderne kan trænge gennem jorden og måles ofte som rodlængde pr. cm3 jord. I korn er det almindeligt med 10 cm rødder/cm3 jord i pløjelaget, mens tallet falder til 0,1 cm rødder/cm3 jord ved 1 m dybde i underjorden. Det betyder, at en liter topjord indeholder 100 m rødder, mens en liter underjord kun indeholder 1 m rødder i 1 m dybde i jordprofilen. Rodlængden pr. enhed er også utrolig høj. Hvis man står i en kvadrameter mark med sukkerroer, har man cirka 10 km rødder under sine fødder. Vinterhvede har endnu højere rodtæthed med 30 km rødder pr. kvadratmeter.

Know How channel

Det vil sige, at der for en hektar vinterhvede befinder sig 300.000 km rødder under jordoverfladen.

Ordbog:

Enkimbladede planter = planter, som spirer af frø og producerer en frøplante med kun et blad (cotyledon), f.eks. græsarter og korn

Tokimbladede planter = planter, som spirer af frø og producerer en frøplante med to blade (cotyledons), f.eks. raps, ærter, bønner, hørfrø, sukkerroer, osv.

Underjord = er den del af jordprofilen, som ligger direkte under pløjelaget og ofte ikke påvirkes af normal jordbearbejdning ned til pløjedybden, men undertiden berøres af dybdeløsnen. Grænsen mellem topjord og underjord er tit meget synlig i pløjet jord som pløjesål, hvor plovfurer og hjulslip har pakket jorden