Processer der skaber struktur

Strukturen af lerjord er resultatet af en række forskellige processer, som tilsammen skaber jordprofilens karakter. Jordbearbejdning påvirker også jordstrukturen ved at ændre den ned til en vis dybde og blande restprodukter fra høsten ned i jorden.

Know How Channel

Struktur dannelsesprocesser. Illustration fra Sigvard Andersson & Paul Wiklert, Swedish University of Agricultural Sciences, 1972

  1. Frysning/tørring
  2. Kemiske processer
  3. Regnorme
  4. Planter
  5. Dræning
  6. Gylle og kalk
  7. Maskiner
  8. Jordprofil. Summen af alle disse processer er en jordprofil i konstant forandring på grund af ovenstående processer og jordbearbejdning. Alle processer har indflydelse på øverste jordlag, mens deres effekt i dybden varierer. Resultatet er ofte en jordprofil med finere aggregater i overfladen og grovere aggregater i dybden.
  9. Virkning af jordbearbejdning. Bearbejdningen påvirker strukturdannelsen og placering af planterester. Det bearbejdede lag har ofte en løsere struktur, mens der dannes et tættere lag i dybden. Dette gælder uanset hvilken teknik, der benyttes, men dybden varierer.

1. Frost eller varme

Frost og kulde om vinteren og varme om sommeren har samme effekt på jorden – vandet fjernes. Begge processer udtørrer jorden og når vandet forsvinder, trykkes lerpartiklerne tættere sammen. Resultatet er mekanisk dannede aggregater.

2. Kemiske processer

Organisk materiale, jern og aluminium oxider og karbonater stabiliserer aggregaterme ved at virke som bindemidler. I jorde, der ikke bearbejdes, spiller denne proces en afgørende rolle. Gentagen jordbearbejdning mindsker imidlertid aggregaternes stabilitet og i en dyrket jord er strukturen derfor mere afhængig af lerindholdet og biologisk aktivitet.

3. Regnorme

Regnorme spiser planterester og blander dem ned i jorden, mens de spiser sig gennem jordprofilen. De fungerer som klæbemiddel mellem jordpartiklerne og øger aggregaternes stabilitet. Regnorme stimulerer også jordens mikroorganismer, mens de øger jordens stabilitet ved at producere slim og andre bindemidler.

4. Planter

Planter udtørrer jorden gennem deres optagelse af vand på samme måde som frost og varme. Når jorden tørrer ud, tvinges lerpartiklerne tættere sammen, hvilket skaber og styrker aggregaterne. Planterødderne øger også mængden af organisk materiale i jorden og efterlader rodkanaler bag sig. Dette betyder, at en plante i jorden opbygger jordstrukturen, mens en jord uden plantevækst bryder den ned.

5. Dræning

Dræning transporterer overskydende vand væk i jordprofilen, hvorved jorden udtørres. På denne måde er dræning med til at forbedre jordens struktur. Meget få jorde har naturlig dræning, som er afgørende for at opnå en ensartet udtørring af jorden, mindre jordpakning og tidlig etablering af afgrøder om efteråret og foråret.

6. Organisk materiale og kalk

Animalsk gylle, mellemafgrøder, høstrester, osv. leverer organisk materiale til jorden. På kort sigt øger dette den biologiske aktivitet og skaber en mængde mikroorganismer i jorden. På langt sigt øger det indholdet af organisk materiale, hvilket forbedrer aggregat stabiliteten. Regelmæssig tilsætning af kalk forbedrer også dannelse af aggregater.

7. Tunge maskiner

I dyrkede jorde medfører kørsel med tunge landbrugsmaskiner ofte jordpakning. Dette betyder, at de store porer i jorden trykkes sammen og fjernes, hvilket forhindrer hurtig transport af vand og luft til rødderne. Dræning begrænses ligeledes, og det bliver sværere for rødderne at tvinge sig vej ned gennem jorden.

8. Påvirkning af jordprofilen

Tilsammen skaber alle disse strukturmæssige dannelsesprocesser en jordprofil, som ofte har finere aggregater i overfladen og grovere aggregater længere nede. Processerne er dynamiske og strukturen ændres gennem tiden. For landmænd, som tænker fremad mod en vedvarende produktion, er det vigtigt at forstå betydningen af de faktorer, som styrer strukturprocessen. Gennem undersøgelser, er det let at få et billede af jordstrukturen.

9. Bearbejdningen påvirker strukturen

Dyrkningssystemer påvirker jordens struktur og placering af planterester afgør, om der skal benyttes konventionel eller minimal bearbejdning eller ligefrem direkte såning. Det bearbejdede lag har ofte en løsere struktur, mens der dannes et tættere lag i bearbejdningsdybden. Dette tættere lag udvikles, uanset hvilken bearbejdningsteknik der anvendes, men dybden varierer. For at undgå tætte lag i jorden, er det vigtigt, at variere bearbejdningsdybden.

Ordbog:

Frost = betyder, at vandet i jorden fryser til is, når temperaturen falder – dette er positivt set fra et jordstruktur perspektiv, eftersom mængden af vand øges, når der dannes is og denne proces løsner jorden.

Jern og aluminiumoxider = kemisk forbindelse mellem jern (Fe) og aluminium (Al) på den ene side og oxygen (O) på den anden, f.eks. er almindelig rust en jernoxid.

Karbonater = karbonate (CO32–) er en salt af karbonatsyre (H2CO3) – den findes ofte i jorden som kalciumkarbonat (CaCO3) og skaber også basis for kalkforbindelser, som normalt er knust eller fræset kalciumkarbonat.

Mellemafgrøder = afgrøder som f.eks. græs, sennepsplanter, kløver, osv. som vokser i perioderne mellem hovedafgrøderne, f.eks. mellem vinterhvede og vårbyg. Bruges til forskellige formål – mindsker udvaskning af kvælstof i jorden, øger tilførsel af organisk materiale, tiltrækker vilde fugle og dyr, osv.

Porer = jordporer er de områder, kanaler og revner i jorden, som fyldes med enten vand eller luft afhængig af jordens aktuelle vandindhold.