Karakteristik af forskellige jordtyper

Know How channel

A. Sandede jorde

Sandede jorde er ofte tørre, fattige på næringsmidler og drænes hurtigt. De har ingen eller kun ringe evne til at transportere vand fra de dybere lag gennem kapillær transport. Derfor bør bearbejdning af sandede jorde om foråret holdes på et minimum for at bevare fugtigheden i såbedet. Den næringsrige og vandholdige kapacitet af sandede jorde kan forbedres ved at tilføre organisk materiale.

B. Siltholdige jorde, 0-10% ler

Disse jorde afviger fra sandede jorde ved at have større tendens til at danne en skorpe, som ofte er meget hård. Hvis disse jorde bearbejdes for meget, kan de blive kompakte og dermed mindske evnen til at absorbere vand i våde perioder. Under tørre forhold kan de blive hårde og vanskelige at bearbejde. Under normale forhold er jordbearbejdningen nem og jordene kan oplagre store mængder vand. De kræver god efterpakning, men bør ikke bearbejdes under fugtige forhold.

C. Lerede jorde med 10-25% ler

Til forskel fra de ovenfor beskrevne, kan disse jorde danne meget hårde skorper, som undertiden skal brydes op. Med lavt indhold af ler og organisk materiale, er aggregatdannelsen ofte dårlig.

D. Lerede jorde med 25-40% ler

Disse jorde har god kapillær transport af vand fra de dybe lag, men ved lav hastighed, som ikke opfylder planternes vandbehov. Disse jorde har en mørkere farve og jord aggregeringen er mere tydelig. Aggregeringen mindsker risikoen for skorpedannelse. Disse jorde skal have korrekt vandindhold for korrekt bearbejdning. Der er risiko for dannelse af jordknolde, hvis jorden er for tør, eller for udtværing under fugtige forhold. Disse jorde har en god evne til at forbedre deres struktur ved hjælp af klimaforhold, rødder etc.

E. Lerede jorde med 40% ler

Tungt ler har en meget høj vandbindingsevne, men størstedelen af vandet er bundet og ikke tilgængelig for planterne. Humusindholdet er ofte højere end i andre mineralske jorde. Jorden danner ikke skorpe, når den tørrer. Disse jorde har en virkelig god evne til at forbedre deres struktur, f.eks ved at fryse/optø og tørre/blive våd. Under kolde vintre kan leret fryse og danne en meget gunstig aggregeret struktur i øverste jordlag. Hvis leret tørrer ud uden at have været frosset, kan det blive meget stift og vanskeligt at bearbejde. I vandmættet tilstand kan disse jorde blive meget klæbende og vand har svært ved at trænge igennem. På gund af det høje vandindhold i leret er næringsindholdet meget højt. Tungt ler har brug for megen komprimering omkring såsæden, hvis jorden er tør, men ikke hvis den er fugtig. Risikoen ved bearbejdning under fugtige forhold er, at det kan medføre jordpakning.

Ordbog:

Ler = ler er den mindste partikelgruppe, med en gennemsnitlig partikeldiameter på under 0,002 mm. Se tabellen "Partikelstørrelse fordeling".

Kapillær = kapillært vand, er vand som kan stige opad i jorden gennem de fine porer ved at binde vandmolekylerne i porerne; sammenklæbning, men også gennem tiltrækning mellem vandmolekylerne; samhørighed. Siltholdige jorde har en høj kapillær funktion og kombinerer en høj kapillær stigning med en høj hastighed.