Diagnostik af jorden

Med en spade og grundig inspektion er det let at få et indtryk af jordforholdene, fordi jordens udseende og adfærd viser dens status og funktion.

Jorden består af et kompliceret system, hvor kemiske, biologiske og fysiske processer virker sammen, så afgrøden kan vokse og sikre et højt udbytte. For eksempel er bevægelsen af vand og luft en vigtig funktion i jorden, som kontrolleres af dens struktur.

Hurtigt overblik

Det er en god idé, at holde øje med jordens betingelser og status. Dette kan gøres let med en spade og inspektion, eftersom jordens forhold ofte afspejles af dens udseende. Det er således muligt at få et hurtigt overblik blot ved at kigge på den og sammenholde med, hvordan den er blevet behandlet tidligere. Ved at grave ca. 30 cm ned får man et overblik over de øverste lag, og graver man endnu længere ned, får man et endnu bedre billede af jordens egenskaber. Der bruges en række forskellige metoder i forskellige lande for at vurdere og analysere jordens sundhedstilstand, og de fleste er lette at udføre. En svensk oversigt af en god, praktisk metode ("Hvordan er din jord” fra SLU) kan ses her. Og en fremragende metode på engelsk er tilgængelig her. Den kaldes ”Visual Soil Assessment” og blev udviklet i New Zealand.

En lang række faktorer

En fælles egenskab for de fleste metoder er at vurdere jorden på basis af:

  • Tekstur – en rulletest giver hurtig oplysning om lerindholdet.
  • Struktur – kan bedømmes ved at tælle antallet af spadestik for at få hele spaden i jorden eller ved at kaste en klump jord mod et hårdt underlag og undersøge størrelser af de aggregater, der dannes, når jordklumpen opbrydes.

Know How channel
Porøsitet

  • Porøsitet – mængden af synlige porer, når et aggregat opbrydes, viser hvor forskellige forholdene for rødderne kan være
  • Farve, lugt og smag (!) – jorden skal lugte frisk, en svovllugt er et dårligt tegn.
  • Regnorme – i et spadestik topjord bør der være 2-4 regnorme. 0 regnorme er et advarselstegn – jo flere, jo bedre
  • Bearbejdnings- eller pløjesål og andre hårde lag – en tæt rodmåtte i et område er et tegn på jordpakning

Ved at grave dybere får man også et indtryk af vandledeevnen og af aggregaternes type. Roddybden angiver jordens vækstforhold, hvilket også gælder antallet af rødder og deres diameter.

Grav flere huller

Et godt udgangspunkt er at grave mindst 2 huller i marken – et hvor afgrøden er god, og et, hvor den er dårlig. Sammenligning af det bedste sted i marken med f.eks. en jordpakket forager kan give interessante oplysninger. Det viser kontrasterne og giver bedre muligheder for at finde forskelle i jorden, som kan forklare vækstforskellene. En anden idé er at finde et sted med permanent bevoksning udenfor marken, hvor der ikke kører maskiner. Et hul, som repræsenterer de gennemsnitlige værdier for marken giver også oplysninger om den normale tilstand. Antallet af huller afhænger af ens tid og interesse, men det er bedre at grave mange huller og dermed få et bredere indtryk, end at gå for meget i detaljer fra starten.

Ordbog:

Tekstur = jordens tekstur henviser til proportionerne af mineralske partikler med forskellig gennemsnitlig diameter, dvs. de relative proportioner af især sand, silt og ler, som vist i partikelstørrelse tabellen i kapitlet Jordens byggesten

Rulletest = rul hurtigt fugtig jord i et let greb mellem pegefinger og tommelfinger for at få et indtryk af jordteksturen. En siltholdig jord giver en rulle på 4-6 mm, en let lerjord ca. 2mm og en tung lerjord ca. 1mm

Bearbejdnings- eller pløjesål = pløjesålen er den kompakte grænse mellem øverste og nederste jordlag lige under pløjedybden, som ofte er sammenpresset af ploven og hjulslip i furen. Der kan dannes en hård sål i dybden uden jordbearbejdning på grund af gentagen kørsel under fugtige forhold.  I begge tilfælde er det sværere for vand og luft at trænge ned i jorden, eftersom de største porer er sammenpresset, hvilket hindrer rødderne i at vokse

Hydraulisk ledningsevne = mængden af vand, som kan trænge gennem jorden indenfor en given periode