Pløjefri dyrkning

Pløjefri dyrkning kaldes normalt reduceret jordbearbejdning, og selv om dette ikke altid er helt korrekt, giver det et godt billede af formålet med sådanne dyrkningssystemer: at reducere jordbearbejdningen sammenlignet med pløjede systemer.

Dyb reduceret jordbearbejdning

Dyb jordbearbejdning med en harve benyttes ofte i lette jorde, som skal løsnes:

  • når store mængder høstrester skal blandes ind i jorden
  • ved følsomme  afgrøder som f.eks. raps, ærter og sukkerroer
  • når skader efter hjulspor og jordpakning skal udbedres

TopDown in field
TopDown 400

En kombi-harve som f.eks. TopDown kan bruges til et eller to træk eller som alternativ f.eks. en stivtandsharve som Cultus, ofte kombineret med en tallerkenharve som Carrier.

Dyb jordbearbejdning giver en mere grov finish end øverlig bearbejdning, så det kan være nødvendigt med flere træk i tunge jorde.

Når dyb jordbearbejdning udføres i samme dybde som konventionel pløjning (10-15 cm eller derunder), er driftsomkostninger og brændstofforbrug pr. hektar rimeligt højt, ofte nærmest svarende til pløjede systemer. Den vigtigste faktor ved dyb reduceret jordbearbejdning sammenlignet med pløjning, er den betydeligt højere kapacitet pr. time. Den mindre risiko for erosion og skorpedannelse som følge af halmrester på overfladen er en anden fordel.

Øverlig reduceret jordbearbejdning

Carrier in field
Carrier 500 med System Disc Aggressive Crossboard

Til øverlig reduceret jordbearbejdning er en tallerkenharve af typen Carrier den mest anvendte maskine. Harver med vibrerende tænder som f.eks. Swift og stivtandsharver anvendes også, især hvis arbejdsdybden er over 6-8 cm. Når der skal blandes relativt store mængder halm i en begrænset mængde jord, er der et stort behov for håndtering af halm og avner, hvis de ikke er fjernet.

Øverlig reduceret jordbearbejdning giver besparelser af både omkostninger og tid, især i tunge jorde.

Generelle virkninger ved reduceret jordbearbejdning

Konstant øverlig bearbejdning kan medføre et tæt lag i jorden, som svarer til en pløjesål og derfor skifter de fleste pløjefri systemer mellem dyb og øverlig bearbejdning. I disse tilfælde udføres den dybere bearbejdning ofte før afgrøder, som er følsomme overfor jordpakning som f.eks. raps, ærter og sukkerroer. Lette jorde har ofte en svagere struktur end lerjorde og kræver dybere bearbejdning for at bevare afgrødeudbyttet.

Sygdomme, der overføres gennem halmen, kan være en risiko ved reduceret jordbearbejdning, og en god afgrøderotation har afgørende betydning for resultatet.

Spildkorn er et andet stort problem ved reduceret bearbejdning. Under gode forhold kan problemet løses mekanisk, men i fugtige forhold er det vanskeligt at styre uden brug af kemikalier. Sædskifte er også i dette tilfælde en vigtig faktor. Snegle kan være et problem i reduceret bearbejdning, især med få træk og et groft såbed. Der kan anvendes sneglefælder især i følsomme afgrøder som raps.

Generelt fungerer reduceret jordbearbejdning bedst under tørre forhold, hvorimod fugtige forhold kan give problemer med et dårligere resultat af bearbejdningen samt vanskelig kontrol af ukrudt og spildfrø.